Den engelske spion

At kaste sig over en god spionroman, er som at holde en ekstra ferie. Det er ren underholdning, og skal ikke tages for mere end det.

“Den engelske spion” er mit første møde med Daniel Silvas israelske spion Gabriel Allon. Bogen er den 15. i serien om Allon, og kan sagtens læses uden at man har læst de foregående 14 bøger. Når det er sagt, så tror jeg ikke at det vil skade forståelsen af “Den engelske spion”, lige at læse forgængerne først.

Daniel Silva har en enestående evne til at skrue et spændende plot sammen. Som læser skal man være indstillet på at skulle holde tungen lige i munden, for det går stærkt, og det er ekstremt kompliceret. Men det går dog aldrig hurtigere eller er mere kompliceret, end at man nogenlunde kan følge med. Sproget er sprudlende, levende og nogle steder også eftertænksomt. Bogen bygger delvis på virkelige hændelser, men handling og persongalleri er alene et udslag af forfatterens sprudlende fantasi.

Et medlem af den britiske kongefamilie bliver dræbt ved en bombeeksplosion på en lejet yacht. Hun har tidligere været gift med kronprinsen, og er ikke specielt afholdt af hverken ham eller hans mor, dronningen af England. Efterretningstjenesten vender sig mod den eneste der kan finde gerningsmanden, spionen Gabriel Allon, og så går det ellers over stok og sten. Jagten koncentrerer sig hurtigt om en tidligere IRA-mand, med speciale i bomber, og vi kommer rundt i store dele af verden i jagten på ham. I Silvas univers myldrer det med terrorister, lejesoldater, og russiske spioner, og der er slet ikke tid til at kede sig undervejs.

Selv om der nødvendigvis er nogen der må lade livet i en spionroman, bliver det aldrig udpenslet vold for voldens skyld. Det er jagten og hele den der hvem-gjorde-hvad stemning der præger bogen, og det er mere end rigeligt til at bære den.

“Den engelske spion” er velskrevet, og medrivende. Sine 463 sider til trods, bliver den aldrig kedelig. Selv om dette er 15. bind i serien om Allon, tager forfatteren sig god tid til at præsentere ham for nye læsere. Samme grundighed gør sig gældende for resten af persongalleriet. Om personerne derved bliver troværdige som sådan, er jeg lidt i tvivl om. Men hvad skidt – James Bond er jo heller ikke troværdig, han er bare virkelig underholdende. Og det kan man godt have brug for en gang imellem.

Skulle jeg en anden gang falde over en af Silvas romaner, er jeg ikke sikker på at jeg kan lade være med at læse den.

Forfatter:
Daniel Silva

Oversat af:
Dorthe Klyvø

Forlag:
HarperCollins

Udgivet:
2016

Sider:
463

Kategori:
Roman, Spænding

Anmeldt:
15.09.2017

Af samme forfatter