I samarbejde med medlem åbner Poesiens Hus sin første poesikiosk.

Et nyt tiltag i poesiens navn har set dagens lys på Østerbro. Her har Poesiens Hus i samarbejde med med kunstner André Lundquist åbnet ‘POESIKIOSK GAMMEL KALK’.

En poesikiosk er et hjerteblodssamarbejde mellem Poesiens Hus og husets medlemmer, der lægger hus og frivillige timer i at kuratere og drive en poesikiosk, der forbinder poesimennesker, oplyser Poesiens Hus.

Alt hvad man finder i kiosken kan erhverves for et medlemskab eller en donation til Poesiens Hus. På kioskens hylder finder man udover et personligt kurateret udvalg fra det respektive medlem også Poesiens Hus’ helt store kioskbasker NAPP. NAPP er en årlig lyrikantologi med Nordens Allerbedste Pensumløse Poesi. Antologierne indeholder nordisk samtidspoesi og er trykt på originalsprog og i engelsk oversættelse.

Den første poesikiosk af sin slags finder man på Gammel Kalkbrænderivej 12. Kiosken passes og kurateres af billedkunstner og André Lundquist, der i foråret udgav digtsamlingen Trin (Rhombuspress), som for de hurtige også er at finde i poesikiosken.