Carsten Jensen har igen skrevet en aktuel roman. Denne gang om Afghanistan, eller rettere sagt om de danske styrker i Helmand provinsen. Vi møder de udsendte i en lejr tæt på Gereshk. Lejren deler de med nogle engelske styrker, og en flok amerikanske specialtropper. Amerikanerne er isoleret fra de andre. Dagene går med patruljering i […]

Carsten Jensen har igen skrevet en aktuel roman. Denne gang om Afghanistan,
eller rettere sagt om de danske styrker i Helmand provinsen. Vi møder de
udsendte i en lejr tæt på Gereshk. Lejren deler de med nogle engelske
styrker, og en flok amerikanske specialtropper. Amerikanerne er isoleret fra
de andre. Dagene går med patruljering i pansrede mandskabsvogne, og den
deraf konstante fare for at komme for tæt på en vejsidebombe. Vi følger 3.
deling som består af et antal mænd, en enkelt kvinde, Hannah og så Schrøder
som er sprogofficer og taler Pashto.
Der er også en chef for 3. deling, Ove Steffensen. Ove holder møder med den
lokale krigsherre Atmar via en tolk, Roshaan. Steffensen er købmand fra
Bornholm, og han tror på, at han kan komme igennem opholdet i Helmand, uden
skrammer, hvis bare han holder sig gode venner med Atmar. Men han tager
grusomt fejl.
Den danske styrke er forholdsvis retlinet, i modsætning til den amerikanske,
som består af lejesoldater. I vores dages sprogbrug er det et vagtselskab,
men det er svært at se forskellen på lejesoldater og vagtselskaber.
Under alle omstændigheder er det vanskeligt at se vagtselskabets motivation
til at skabe fred i regionen, de lever jo af krigen.
Det er en god bog. Man bliver tvunget til at tænke grundigt over hvad
Danmark laver i Afghanistan.

Lån bogen på bibliotek.dk