Humor og pinlige situationer forbinder de færreste med Kierkegaard´ske tanker om livet, men Xinxin Ren Gudbjörnsson får de to størrelser til at gå op i denne letlæste, men kalariorietunge bog. Læseren indtager intellektuelle flødeskumskager med gemte barberblade.
Søren Kierkegaard er blevet et dansk nationalikon, ligesom Holberg, H.C. Andersen og Grundtvig er det – sikke en skæbne. Filologer og dansklærere uskadeliggør forfatternes ærinde i tekstkritiske udgaver, der lugter af sur pligt, noter og ordbog.
Ledvogtere var ingen af de fire nævnte, deres ærinde eviggyldigt – formen skal afstemmes, som tiden går. Netop dét har Xinxin Ren Gudbjörnsson forsøgt med Søren Kierkegaards ‘Gjentagelsen’, der i den opdaterede version – et stykke ’fanfiction’ – hedder ‘Den knap så unge mand’.
Man piller ikke ustraffet ved et nationalikon. Som hun citerer og kommenterer på sin Facebook-profil den 11. september:
”Så har forlaget videresendt nogle e-mails fra litteraturredaktører og anmeldere om min nye Kierkegaard roman: ’Jeg væmmes ved alle de pornografiske udtryk. Jeg får svært ved at sige noget pænt om den bog overhovedet.’ ’Der er for meget sex i bogen, til ’ kan anmelde den.’ ‘Sproget er så fyldt af ukvemsord’ [og] ‘så mange kvindelige kønsdele.’”
Det er synd, de potentielle anmeldere snubler i glidecremen, før de når til den skarpe lud (undskyld ordspillet!). Den velskrevne bog har en tankemæssig tyngde, der på ingen måde modsvarer dens overkommelige fysiske størrelse.
Nogle bøger tager en uge at læse og giver tankestof til fem minutter. ’Den knap så unge mand’, der kan læses på en aften, bliver man ikke sådan færdig med.
Bogen cirkler om en knap så ung mand, der vil det hele: De gode jobs, som erfaringen og netværket tilbyder ham, og på den anden side de (gerne) uforpligtende, men altid spændende forhold til yngre kvinder med betydelig sexappel og -lyst og nye perspektiver på livet, som han kan lade sig dupere af.
Han lever et overfladisk liv, og sådan kan hverdagen være, når man kun har et enkelt liv til sin rådighed. Det er læst og hørt før – fra Platon til Simon & Garfunkel. Alligevel er der et twist, der gør hele forskellen.
I ’Den knap så unge mand’ lader hovedpersonen sig gang på gang føre, selv om han tror, han selv har kontrollen over sit eget liv. Kvinderne suger ham ind i deres liv, og han følger med. Tingene sker omkring ham, og så videre til et nyt kostumeskifte i livets teater. Han bliver nostalgisk over tidligere faser i sit liv, det varer kun et øjeblik og så videre. Indtil denne situation også ender, fordi verden er sådan, når man lader den være sådan.
Selvom om kun få af os er overfladiske, hvis vi selv skal sige det, rammer tanken om den evige gentagelse i nye gevandter alt for brutalt.
Nævnte jeg, at ‘Den knap så unge mand’ er minimalistisk i sine virkemidler og har en effektiv fremdrift, så den godt underholdte læser suser hen over siderne – næsten som var det en pointe?
Xinxin Ren Gudbjörnsson: ‘Den knap så unge mand’, Rebel With a Cause 2019.