Spænding på højt niveau – coming up! Kender I ikke Karen Dionne, så er det på tide I kommer til det! Karen har begået en fremragende thriller “Den onde søster” som er meget svær at lægge fra sig. Forlagets anmeldelse…. “Den onde søster” er en opslugende thriller af Karen Dionne om en kvinde, som søger … Continue reading Den onde søster af Karen Dionne

Spænding på højt niveau – coming up! Kender I ikke Karen Dionne, så er det på tide I kommer til det! Karen har begået en fremragende thriller “Den onde søster” som er meget svær at lægge fra sig.

Forlagets anmeldelse…. “Den onde søster” er en opslugende thriller af Karen Dionne om en kvinde, som søger tilbage til sin families bjælkehus i Michigans ensomme skove, for at finde sandheden om hun virkelig slog sine forældre ihjel.

Rachel Cunningham har på eget ønske i 15 år været indlagt på et psykiatrisk hospital, efter hun slog sine forældre ihjel. Nye chokerende detaljer om mordene gør dog, at hun må søge tilbage til sin families bjælkehytte langt ude i den isolerede skov i Michigan, hvor hun altid har følt sig sikker for at finde sandheden.

Langsomt finder hun mere og mere ud af hvad, der virkelig hændte på dagen, hvor hendes far og mor mistede livet, og om den kolde ondskab, der bredte sig i hjemme.

Her får I en spændingsroman hvor I bare er nødt til at vide hvad der videre sker. For har Rachel virkelig slået sine forældre ihjel og var hendes søster helt normal?

Jeg fandt bogen virkelig spændende fordi den udover at fokusere på mordmysteriet også omhandler forældreskabet, moderskabet, kærlighed til familien, menneskets psyke og dilemmaet “hvor langt vil man gå for at beskytte sine børn…. måske bare et af børnene…. for hvad hvis det ene barn er farlig for sine omgivelser” – altså hvor langt kan man gå for at få et godt familieliv….

Jeg kan kun anbefale at gå i gang med Mrs. Dionne. Den er fremragende og din aften bliver kun mere interessant i selskab med Rachel og skovene i Michigan.

Fem krimihjerter

Udgivet 3/7 2020
Lindhardt & Ringhof

Har du læst den? Hvad synes du?