Udlandet rører på sig. Jubilæumsnummeret af det norske fagblad Bok & samfunn gør vellykket status over 140 år i bøgernes tjeneste. Fordomsfrit afdækkes bogbranchens udfordringer.

”Hvilke andre bransjer i varehandlen kan skilte med ha noe som passer for alle, uansett alder og interesser?”

Sådan forklarer Linda Frid Andresen, direktør i boghandlerkæden ARK, hvorfor bogbranchen er så spændende. Hendes erfaringer med kædesamarbejde er skabt i andre brancher.

Ordene indrammer mangfoldigheden i bogbranchen – noget, der fornemt udfoldes i anmeldte jubilæumsnummer af det norske branchetidsskrift Bok & samfunn, der fylder 140 år.

Det meste af sin levetid har fagbladet heddet Norsk Bokhandlertidende. Det er måske dette, der går igen, når jubilæumsnummeret næsten udelukkende fokuserer på den trykte bog.

De store linjer og den nysgerrige betragterrolle afløser hverdagens trummerum og bestsellerlister.

 

Set i spejlet

Jubilæumsnummeret indledes i højt humør med essayet ‘Fra klagesangenes vinkjeller’ om, hvordan mange af de emner, der besværer folk i branchen i dag, allerede tudede i ørerne, da Ruder Konge var knægt – et fænomen vi også kender herhjemme.

Den største ændring – det digitale aspekt er kommet til senere, så det glider ud af ligningen – er, at boghandlerne ikke længere er plaget i samme grad af langfingrede butikstyve. ”Ta dem i agt for gutter i slyngelalderen og husmødre (særlig dem med kurv),” lød det advarende i 1943. 

Når folk tilsyneladende ikke længere stjæler bøger, er årsagen måske, at bøgerne har ændret status, så det ikke er risikoen værd? Måske er bøgernes pris i dag så lav, at det ikke er besværet værd? Årsagen kan også være noget helt tredje.    

Hermed er bolden så at sige givet op til afdækning af spørgsmålene, hvor stoffet af rent historisk interesse kun kommer i små bidder. Trykket i algoritmen fortid-nutid-fremtid er på de to sidste led.

Forandringer og udfordringer diskuteres nøgternt og fordomsfrit i de mange interviews med profiler fra den norske bogbranche.

 

Den store satsning

En længere artikel om norsk bogbranches største internationale satsning nogensinde – æresgæsterollen ved bogmessen i Frankfurt for to måneder siden – følges op af et kort interview med direktør for NORLA, Margit Walsø. Hun fortæller, at de seneste års store uddeling af støtte til oversættelse af norsk litteratur vil fortsætte nogenlunde uændret i 2020.   

Satsningen i Frankfurt var langsigtet, æresgæsterollen skulle så norsk litteratur i den internationale bevidsthed. Nu skal der høstes. Mange store internationale aviser skrev begejstret om den norske satsning, mens den hjemlige presse overvejende var negativ:

Var det virkelig pengene værd? Er kultureksport overhovedet værd at bruge oliepenge på?

– Et spørgsmål, der ikke rammer fiskeriministeren, når han tager på charmeoffensiv i Japan for at fremme norsk lakseeksport, svarer kulturminister Trine Skei Grande tilbage. Investeringen vil tjene sig ind mange gange.

 

Fremtiden

Det er svært at spå om fremtiden, og spåkuglegymnastik fejler altid ganske brutalt, fordi det i sagens natur er fantasiløs fremadprojektering af nutiden – ellers er det science-fiktion.

De to artikler om bogbranchens fremtid holder sig ydmygt til opgaven, og det resulterer i skarpe og læseværdige afdækninger af nutidens udfordringer. I den første artikel interviewes topcheferne for landets to største boghandlerkæder, i den anden ditto for de tre største forlag.     

På den ene side skal læseren hele tiden holde sig for øje, at synspunkterne forholder sig til en norsk bogbranche, der adskiller sig afgørende fra den deregulerede danske. På den anden side er flere udfordringer genkendelige såsom ændringer i læsekultur, bogens status og indmarchen af det digitale element.

Eksempelvis har forlaget Cappelen Damm tydeligt mærket, at uddannelsesinstitutioner og skoler ikke er villige til at betale lige så meget for digitalt materiale som for trykte bøger – dette indtægtsfald er også en udfordring for danske Gyldendal.

I begge lande har udfordringen medført nytænkning for at lappe på hullerne i den vejbane, der traditionelt har bidraget stort til, at forlagene kunne holde farten. 

Jubilæumsnummeret er et overflødighedshorn af perspektiver og interessante diskussioner. Alligevel savner jeg et vigtigt emne, som tydeligere og tydeligere rører på sig: Big Data og kundesegmentering pipper kun frem indirekte og så kun kort (s. 89). Dette emne hører vi sikkert mere om i næste jubilæumsnummer om ti år.

BogMarkedet ønsker tillykke med jubilæet!

 

Bok & samfunn. Fagbladet for bokbransjen, ‘140 år. 1897-2019’, redaktion: Vebjørn Rogne.