Hvordan var det nu, det var dengang midt i 1950’erne i en københavnsk arbejderklassefamilie… Hvordan boede man, hvordan gik man klædt, hvad spiste man, hvad drak man, hvilken musik hørte man, hvad talte man om, hvad lavede man, hvad drømte man om, hvem var statsminister? Du får alle svarene i René Jacobsens debutroman “Dengang vi […]
Hvordan var det nu, det var dengang midt i 1950’erne i en københavnsk arbejderklassefamilie… Hvordan boede man, hvordan gik man klædt, hvad spiste man, hvad drak man, hvilken musik hørte man, hvad talte man om, hvad lavede man, hvad drømte man om, hvem var statsminister?
Du får alle svarene i René Jacobsens debutroman “Dengang vi var os.” Forfatteren må have stået på hovedet i arkiver, aviser og gamle film for at få det hele med, og så vidt jeg kan vurdere, er projektet lykkedes. Alle de små, sjove detaljer og de lidt større linjer er at finde på de små 500 sider.
Desværre virker det, som om detaljejagten har taget magten fra Jacobsen, som derved har skabt en hidtil uset hybrid mellem en roman og et opslagsværk. Måske er det derfor, forfatterkollega Carsten Jensen på forsiden udtaler: “Med Dengang vi var os har René Jacobsen på overbevisende ryddet sig sin helt egen plads i dansk litteratur.”
Øverst på forsiden står: “Debutroman a la “Krøniken””. Ganske rammende, ikke mindst fordi et par af personerne bliver montricer på en radio- og fjernsynsfabrik. Men hånden på hjertet: Føltes “Krøniken” ikke en anelse opremsende og langsom sammenlignet med “Matador”? Flot genskabte miljøer, javel, men lidt skolemesteragtig i historien med en række figurer så hverdagsgrå, at sympatien blev kvalt i et diskret gab.
Lille, søde Frank og forældrene Niels og Gerda, henholdsvis sømand og hjemmegående husmor, er alle tre vældigt sympatiske. Det samme er de andre mennesker i opgangen Ryesgade 96: Vennen Per, gemytlige Børge med opgangens eneste fjernsynsapparat, den moraliserende nasseprins Hans, rodløse Søren, tykke Olsen med hemmelighederne, den sprælske bagerjomfru Vivi, den enlige mor Kathy med de to døtre…
De er alle sammen så rare og forudsigelige, at det næsten er umuligt at referere, hvad de (ikke) oplever undervejs. ”Handlingen” strækker sig i øvrigt frem til 2012, men det bliver det ikke mere spændende af. Kun mere langstrakt.
“Er vi alle tre blevet til leverpostej på rugbrød i en evighed af hverdage?” spørger en frustreret Niels på et tidspunkt. Svaret er beklageligvis et rungende: Ja.
Ret skal være ret: Fans af “Krøniken” vil givetvis føle sig godt underholdt af “Dengang vi var os”.
Lån bogen på biblioteket
