Det røde hjørne af Frode Sørensen

Der er en fare ved at skrive en kritiske biografi eller en historisk analyse af personligheder, man sympatiserer med. Mon ikke det ville blive en noget mere positiv bog om den tidligere konservative Poul Schlüter, hvis den var skrevet af Søren Pape Poulsen, end hvis den var skrevet af Mette Frederiksen? Den første fra Det konservative Folkeparti og den anden socialdemokrat.

Den tidligere socialdemokratiske skatteminister Frode Sørensen fra Sønderborg har skrevet bogen »Det røde hjørne« om sin partifælle, I.P. Nielsen (1873-1952), der var socialdemokratisk folketingsmedlem fra 1920 til 1943 valgt i Sønderjylland.

Læseren kender altså Frode Sørensens politiske ståsted, og derfor skal han også være kritisk. Han går dog aldrig helt til stålet, men er tydeligvis meget loyal over for I.P. Nielsen.

I.P. Nielsen blev efter genforeningen i 1920 opstillet i Sønderborgkredsen på direkte initiativ af den store socialdemokratiske far Thorvald Stauning. Han var ikke sønderjyde, men tilflytter fra Sjælland.

Målet var, at I. P. Nielsen skulle trække stemmer fra tysksindede arbejdere for hvem solidaritet havde en højere klang end nationalitet. Frode Sørensen godtgør da også, at I.P. Nielsen havde tække over for arbejdsmanden på bunden – dansk som tysk.

Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 vendte I.P. Nielsen sig stærkt imod den gennemgribende nazificering, der fandt sted inden for det tyske mindretal i Sønderjylland. Han var med til at stifte en aktionskomité vendt mod den nazistiske far mellem landegrænsen og Kongeåen.

I. P. Nielsens handlinger giver belæg for at kunne påstå, at han var internationalist frem for national. I Tyskland blev han kaldt »Der Kindervater« for sin indsats i perioden fra 1917 til 1924: I disse år sørgede han for, at omkring 35.000 tyske børn kom på ferieophold i Danmark. Midt under og i dønningerne af Første Verdenskrig – og altså også under de stærke modstætninger mellem dansk og tysk op til folkeafstemningerne i Slesvig i 1920.

Men som I.P. Nielsen citeres for:

»De store kan strides om, hvem der har skylden og hvem, der har ansvaret for krige – men én ting er helt sikkert – det er ikke børnene, der har skylden«.

Skulle man ikke kende til I.P. Nielsen i forvejen, så må man allerede her fatte sympati for ham. Senere fortsatte han sit velgørende arbejde for børn på andre fronter. I midten af 1930erne  forsøgte for eksempel at få Gråsten Slot omdannet til et hjem for børn, der levede under dårlige kår. Sådan kom det til bekendt ikke at at gå. Men: »If you can’t beat them – persuade them«. I.P. Nielsen fik vundet den senere dronning Ingrid for sin sag, da han personligt mødte op hos hende. Hun involverede sig i Sønderjydsk Hjælpefond, og der opstod et varmt venskab mellem hende og I.P. Nielsen.

Det siger en helt del om den både politiske og menneskelige tæft, I.P. Nielsen må have haft.

Frode Sørensen har tydeligvis gennemført et kolossalt research-arbejde til sin bog, der er bygget op afsnit, der temamæssigt kan stå for sig selv og ofte læses uafhængigt af hinanden. Gamle aviser er blevet granske, og arkiver besøgt i Berlin og Aabenraa. Det er et ganske imponerende og detaljeret arbejde, forfatteren har gennemført.

Lån bogen på biblioteket

The post Det røde hjørne af Frode Sørensen first appeared on Bogrummet.