I 867 invaderer en dansk vikingeflåde England. Danerne hærger, myrder, voldtager, kidnapper og tager land som det behager dem. I England møder læseren drengen Uthred, søn af en engelsk adelsmand der absolut ikke kerer sig om sine børn. Da Uthreds storebror får hugget hovedet af af danskerne, ser faren blot på Uthred og gør ham […]
I 867 invaderer en dansk vikingeflåde England. Danerne hærger, myrder, voldtager, kidnapper og tager land som det behager dem. I England møder læseren drengen Uthred, søn af en engelsk adelsmand der absolut ikke kerer sig om sine børn. Da Uthreds storebror får hugget hovedet af af danskerne, ser faren blot på Uthred og gør ham opmærksom på, at han nu skal arve den fædrene borg, Bebbenburg. Det er med den kontante og brutale tilgang til livet at den stoiske 8-årige Uthred vokser op. Han kidnappes af danske Ragnar, en krigerkonge, der tager Uthred til sig som sin søn, og lærer ham dansk. Det første slag knægten er med i kæmper han derfor mod sine engelske landsmænd. Senere, da Ragnar myrdes i et dansk forræderi, flygter Uthred til den engelske kong Alfred, hvor han udnævnes til kaptajn på et af Alfreds skibe. Og nu må han kæmpe mod danskerne, alt imens han spekulerer over sit tilhørsforhold. Han elsker danerne, men er engelsk adelsmand, med udsigt til at overtage Bebbanburg – hvor hans onkel nu sidder og tragter Uthred efter livet.
Dødstallet skal man ikke søge at holde styr på, der kan være et slag på snart hver anden side hvor utal af soldater og skrækslagne bønder slagtes. Flere af personerne har rent faktisk levet, og Cornwell har forsøgt at holde sig så tæt til historiske kilder som muligt. Den fæle danske Guthrum, og hans to brødre Ivar og Ubba, spreder død gennem hele bogen, og det gjorde de skam også for små 1100 år siden. Guthrum den uheldige, som han kaldes, kæmper kun hvis guderne gennem runesten har sagt at det er gunstigt at gå i krig. Vikingen er hamrende overtroisk og bærer et af sine afdøde mors ribben som smykke. Til solhvervsfesten besynger en skjald Guthrums mor, mens Guthrum græder snot. Uthred står ved Ragnars side: “Hun var en harsk strigle,” hviskede Ragnar til mig, “og grim som en spand lort”
“Kendte du hende?”
“Ravn kendte hende. Han har altid sagt, at hun havde en stemme, der kunne fælde træer.”
Det er humor som taget ud af en islandsk saga, som Cornwell lægger sig sprogligt tæt op af. Der er heller ikke langt til hverken Lars-Henrik Olsens eller Lone Mikkelsen, – vel sagtens fordi tonen nærmest er obligatorisk indenfor genren.
Cornwells serie om den engelske Uthred når i 2018 sit 10.ende bind, hvor ‘Det sidste kongerige’ er seriens fuldfede begyndelse.
Lån bogen på Bibliotek.dk
