Katherine Diez’ biografi, I egen barm (People’s), har tiltrukket sig en del opmærksomhed, siden den udkom d. 1. oktober. Det mærkede landets boghandlere, da bogen strøg direkte ind på toppen af flere bestsellerlister. Men det er ikke de eneste lister, hvor man har kunne finde Diez’ navn.
Samme dag som udgivelsesdagen bragte DR-podcasten ‘Genstart’ et interview med Diez. Dette afsnit blev i løbet af uge 40 enten streamet eller downloadet 211.239 gange ifølge Podcastindex. Der er mere end nogen anden podcastepisode i år, skriver Journalisten. Typisk ligger ugens mest lyttede et sted mellem 140.000 og 150.000 streams eller downloads.
Udover ‘Genstart’ gav hovedpersonen kun et interview ud over førnævnte, nemlig til Politiken.
Forlaget oplyser til BogMarkedet, at fjerde oplag af bogen netop er sat i gang.
Foto: Malene Nelting
Bogmarkedet Audio’ er sponsoreret af Radioplayer/mereRadio og Audiodays.