For nogen tid siden læste jeg “Sort som ravnen” af Ann Cleaves. Bogen er første bind i serien om kriminalkommisær Jimmi Perez på Shetlandsøerne. Til […]

For nogen tid siden læste jeg “Sort som ravnen” af Ann Cleaves. Bogen er første bind i serien om kriminalkommisær Jimmi Perez på Shetlandsøerne. Til trods for at den indeholdt alt hvad jeg godt kan lide i en krimi, fandt jeg den temmelig kedelig. Det var derfor med en vis skepsis at jeg begyndte på “Døden på stranden” af samme forfatter. Det er første bog i en ny serie om kriminalbetjenten Matthew Venn, og handlingen er henlagt til det engelske distrikt North Devon.

Forlaget skriver:
Matthew har ikke haft kontakt til sin familie i mange år, da de ikke kunne affinde sig med, at han ville væk fra det strengt religiøse miljø, han voksede op i. Da en mand findes myrdet på en strand i omegnen, bliver Matthew dog tvunget tilbage til sit barndomsmiljø, og det viser sig hurtigt, at det lille samfund bærer på uhyggelige hemmeligheder.

“Døden på stranden” er ikke vild og blodig. Det er en stille og roligt fremadskridende fortælling, hvor der er gjort noget ud af at tegne karaktererne tydeligt op. Der er et mord, men ingen unødvendige grafiske detaljer om mord og lig, og som læser får jeg mulighed for at gætte med hele vejen. Krimien indeholder med andre ord, alt det jeg godt kan lide ved en krimi, og jeg kunne rigtig godt lide den. Den var ikke kedelig som “Sort som ravnen”. Og så havde den den der slutning jeg undervejs måske nok havde haft en mistanke om, men også havde affejet som usandsynlig.

Jeg vil ikke påstå at Ann Cleaves er en sprudlende fortæller. Hun er sindig, og fortæller lige ud ad landevejen. Ikke dårligt og ikke fantastisk, og i dette tilfælde fungerer det rigtig fint i kombination med den langsomme og gennemtænkte fortælling.

Det ærgrer mig lidt at Cleaves er faldet for den politiske korrektheds regler om hvad man må (skal) og ikke må, når hun lader Matthew Venn være gift med en mand, samtidig med at han er offer for religiøs fanatisme. Jeg har ikke noget imod det. Venn kan for min skyld være gift med hvem han vil, og have den baggrund det skal være. I “Døden på stranden” virker det bare lidt påtaget nogle gange. Sådan lidt “se hvad jeg kan-agtigt”.

Men alt i alt var “Døden på stranden”, trods sin tamme Agathe Christie-titel, en rigtig fin oplevelse. Jeg glæder mig til de næste bøger i serien, og anbefaler den glad og gerne til alle der (som jeg) holder af Barnaby (er det mon politisk korrekt?).

Forfatter:
Ann Cleeves

Forlag:
Gad

Udgivet:
2019

Sider:
375

Kategori:
Krimi

Anmeldt:
29.11.2019

Anmeldereksemplar fra forlaget

Sort som ravnen