Slots- og Kulturstyrelsen bekræfter, at maskinoversatte bøger, ikke opfylder betingelserne i forhold til at modtage bibliotekspenge til stor glæde for Dansk Oversætterforbund.

At kunstig intelligens er kommet for at blive, kan der efterhånden ikke herske tvivl om.

Hos de danske oversættere møder man oftere og oftere tilbud om at efterredigere maskinoversættelser – den såkaldte MTPE-proces, hvor mennesker ændrer maskingenereret oversættelse for at opnå et acceptabelt produkt.

– Forlagene bliver mere og mere åbne om, at der er tale om MTPE-opgaver med lavere honorar fremfor en decideret oversættelsesopgave. Man glemmer bare, at oversættelse er en kreativ proces, så hvis man skal ende med den samme kvalitet med MTPE, som med en menneskelig oversættelse, vil redaktøren skulle bruge mindst lige så lang tid på at gå den maskinoversatte tekst efter, som en oversætter skulle bruge på at oversætte den fra bunden. Og så er der jo ikke noget sparet. Dertil er det mindre tilfredsstillende rent kunstnerisk at redigere fremfor at oversætte, siger Juliane Wammen, der er forperson for Dansk Oversætterforbund (DOF).

En problemstilling, der har været knap så udtalt, er bibliotekspengene. Har man som person været ansvarlig for en MTPE-tekst er man ikke berettiget til bibliotekspenge. Det har Slots- og Kulturstyrelsen netop fastslået ved at bekræfte, at bøger, der er skabt ved brug af kunstig intelligens, ikke opfylder betingelserne i forhold til at modtage bibliotekspenge.

Slots- og Kulturstyrelsens bekræftelse glæder Juliane, da det betyder en understregning af, at den menneskelige oversættergerning er støtteværdig. Men bekræftelsen er også vigtig, da der er forlag, der omgår benævnelsen ’oversætter’.

– Vi oplever, at der er forlagsredaktører, der bliver skrevet på som oversættere og dermed få ret til bibliotekspenge. Dét synes jeg er uetisk, fordi skatteborgernes penge bør gå til at støtte oversætter (og forfattere og illustratorer), der udfører et stykke selvstændigt kreativt arbejde. Og det mener jeg ikke det er at efterredigere en maskinoversættelse. Det er vigtigt for både læserne og for biblioteksafgiftsordningens troværdighed, at den, der er opført som oversætter, rent faktisk har oversat den bog, man læser, siger Juliane, der efterlyser, at bøger, der er oversat til dansk ved hjælp af MTPE, deklareres med hvordan de er oversat.

Juliane forstår godt, at forlagene har behov for at spare på udgifterne, men det kan ende i en bjørnetjeneste, da maskinoversættelser forringer kvaliteten af litteraturen i Danmark og skader bæredygtigheden i markedet, fordi oversætterne får vanskeligt ved at leve af deres arbejde, hvis de skal bruge samme tid på en MTPE-oversættelse og få en ringere betaling.

– Vi som oversættere er med til at bidrage til det danske sprogs udvikling. Og man saver også lidt den gren over, man sidder på, når man giver afkald på kvaliteten i vores arbejde, siger Juliane, der mener, at udviklingen gør, at det bliver væsentlig mindre attraktivt at være oversætter.

Juliane mener generelt, at det er tale om en kompleks situation, for det er svært at tale om kunstig intelligens, hvor der er mange følelser på spil og en begrænset viden om, hvad det egentlig er.

– Det er som om, at der er mange, der ikke helt ved, hvad det er og hvor man er på vej hen med det. Det gør det svært at snakke om, siger Juliane og fortsætter:
– Så meget desto vigtigere er det at drøfte de her konsekvenser og praksisser åbent, for det er i sidste ende læserne, det her kvalitetstab går ud over.

– Men det er vigtigt, at der bliver talt ærligt om kunstig intelligens, slutter Juliane.

Foto: Nadi Borodina/Unsplash