Hvis du er selvstændig eller en del af en mindre virksomhed, kan der være en masse finansielle og økonomiske ting, der skal være styr, og som du automatisk bliver en del af, fordi du er en central del af virksomheden.
Men har du styr på alle de termer, som findes i forbindelse med disse opgaver? Hvad er eksempelvis en følgeseddel helt præcist? Og hvad er forskellen på en årsrapport og et årsregnskab?
På nettet findes denne regnskabsordbog, som fortæller dig hvad mange af disse finansielle termer dækker over og som giver dig styr på de ting, du måske ikke allerede har styr på.
Har du styr på regler for eksempelvis firmabil? Og feriepenge?
Der er som sagt mange styr at holde ting på, hvis du er ejer eller medejer af et firma og ikke bruger eller ikke har råd til en dyr revisor. Revisoren er den person som laver og godkender regnskaber for firmaer, men det kan både være en dyr, men også lidt uforståelig fornøjelse at have revisoren på besøg, hvis man ikke er bekendt med fagets fagtermer. Med regnskabsordbogen kan du altid sætte dig ind i termer, som revisoren eller revisorassistenten snakker om.
Med mange regler at sætte sig ind i er det ikke sikkert, at du selv har tid til at være virksomhedens revisor. Men det, du dog bør have tid til, er at sætte dig ind i, hvad resultatet af revisorens arbejde betyder. Det er nemlig afgørende for forståelsen af din virksomhed. Du kan selvfølgelig altid spørge revisoren, men du kan spare både tid og penge ved selv at have gjort noget hjemmearbejde. Og det kan du gøre ved at læse og slå ord op i regnskabsordbogen.
Det er jo først og fremmest vigtigt at vide, hvad der i rå tal kommer ind og ud af kassen, men ligeså vigtigt er det at have styr på, hvad tallene henviser til. Hvad er for eksempel anlægsaktiver og omsætningsaktiver?
Resultatopgørelsen og balancen er de centrale punkter
To ord fra ordbogen, som er vigtige at have styr på, når du enten læser din rapport igennem, eller når du udarbejder den selv, er resultatopgørelse og balance. Sidstnævnte er en opgørelse over din virksomheds værdier, og over hvor stor og hvilken form for gæld den har. Førstnævnte viser, hvor stort et under- eller overskud virksomheden har generet. Nu har du allerede lært noget fra ordbogen!
Dit regnskab afhænger af virksomhedens størrelse
Først og fremmest skal det siges, at alle virksomheder har pligt til at føre det, man kalder et retvisende regnskab. Du skal kunne vise, hvordan regnskabet ser ud i virksomheden. En af de primære grunde til dette er, at staten skal bruge oplysningerne i regnskabet til at kunne udregne den skat, som den givne virksomhed skal betale. Og det selvsagt skattesnyd, hvis du laver et misvisende regnskab og kommer til at skulle betale mindre skat end det, du rent faktisk burde betale. Og her kommer en regnskabsordbog igen til god nytte.
Du kan godt selv lave dit regnskab, men du skal huske på, at du ifølge loven er påkrævet at bevare al regnskabsdata fem år tilbage. Og det er en pligt, som alle virksomhedsejere har, hvis de selv vil stå for regnskabet, ligesom det er en pligt at lave selve regnskabet, hvilket du selv står får det eller for en revisor til det.
Men hvad så med et årsregnskab? Det har du ikke nødvendigvis pligt til at lave, såfremt du er en mindre virksomhed. Hvis du for eksempel er en enkeltmandsvirksomhed, er det en mulighed blot at lave en udvidet selvangivelse, hvor alle regnskabsoplysningerne er angivet. Og her det selvfølgelig også helt afgørende, at du har styr på de ting, du angiver. Og igen er regnskabsordbogen en rigtig god og kærkommen ven i sådanne situationer.
