Duellen – Den Røde Pimpernel

Da jeg lånte ‘Den Røde Pimpernel’ på biblioteket for ganske nylig, snuppede jeg også efterfølgeren, ‘Duellen’, med. Eftersom læsetemaet i disse måneder er historiske romaner, så kunne jeg lige så godt tage en ekstra med – det kunne jo være, at den første bog i serien var god (og det var den så, hvilket du kan læse mere om i anmeldelsen).

I ‘Duellen’ forsøger de franske modstandsfolk at lokke Den Røde Pimpernel i en fælde, så de endelig kan pågribe ham. De tyr til kvindelist, og pludselig står Den Røde Pimpernel i en penibel situation, hvor ikke kun han men også folk, han holder af, er i fare, og hvor det er så godt som umuligt at slippe levende derfra med æren i behold.

Denne bog har meget af den samme charme som den foregående bog. Jeg ærgrede mig dog over, at Marguerite gang på gang opfører sig komplet tankeløst i denne bog – meget ulig den første bog, hvor hun virkede noget mere snedig. Men i ‘Duellen’ er hun desværre meget let at narre og er i det hele taget i sine følelsers vold (… hvilket… jeg virkelig ikke bryder mig om i bøger, da det ofte bagatelliserer og nedgør kvinders roller).

Jeg havde egentlig forventet en rimelig hyggelig – men dog dramatisk – fortælling, så jeg var positivt overrasket over, hvor nervepirrende den endte med at være. Jeg sad virkelig på kanten af sædet og spekulerede over, hvordan i alverden bogens helt skulle vikle sig ud af den kattepine, han var endt i.

‘Duellen’ var – ligesom forgængeren – en glimrende læseoplevelse, og jeg skal helt sikkert læse videre i serien på et senere tidspunkt. Jeg ved ikke, om jeg kan vente helt til sommerferien, men det er ellers en serie, som egner sig fortrinligt som ferielæsning.