Det er efterhånden ved at være normalt, at fysiske bøger også udkommer i en e-bogs variant. Nogle bøger udgives endda kun som e-bøger, da det er billigere, og fordi e-bøger er nemmere at distribuere. Det smarte ved e-bøger er, at når først du har downloadet den, kan du læse den overalt fra din computer, tablet, smartphone eller e-læser. Eller kan du?

For hvad med internetforbindelsen? Kræves der en bestemt internethastighed for at få det fulde udbytte af din e-bog? Det gør vi dig klogere på i denne artikel.

Hvis du læser e-bøger online

Der er forskel på, om du vil læse din e-bog online eller offline. For at læse e-bøger online kræver det naturligvis, at du har adgang til internettet. Det er generelt ikke noget problem i forhold til internethastighed. Hvis I er mange på nettet på samme tid i hjemmet, kan du dog opleve, at forbindelsen er lidt langsom og lacker, når du vil bladre i e-bogen eller lignende. Det samme kan du opleve, hvis du sidder i toget, hvor mange bruger Wi-Fi på samme tid. Men en almindelig internethastighed på mellem 15-30 Mbit per sekund er generelt nok, hvis du vil læse e-bøger online.

Hvis du downloader e-bøger

Vil du læse din e-bog offline, skal du downloade den først. Her er der ofte tale om store filer, som kræver en del af din internetforbindelse for at kunne følge med. Hvis du vil være sikker på at kunne downloade din e-bog uden den store ventetid, kan du overveje en lidt højere hastighed på mellem 30-50 Mbit per sekund. Igen gælder det især, hvis I er flere, der bruger internettet på samme tid. Her kan du finde Danmarks pt. billigste internet, så du kan se, hvor du får den bedste hastighed til prisen. Generelt kan de fleste hastigheder dog klare at downloade e-bøger. Men det gælder altid, at jo højere hastighed, jo højere download-hastighed.

Du kan altid forhøre dig hos de forskellige udbydere om, hvilken hastighed du har brug for. Det gælder især, hvis du henter mange e-bøger ned på din computer, tablet eller telefon. Hvis det kun er indimellem, at du skal vente på langsomt internet, er det til at leve med. Hvis du derimod flere gange om ugen eller dagligt downloader e-bøger, bliver det nok en udfordring for din tålmodighed.

Download e-bøger fra mobilnettet

Hvis du vil downloade e-bøger fra din mobil, og du ikke har adgang til Wi-Fi, skal du være opmærksom på, at det kan blive en dyr fornøjelse. De fleste har ikke mobildata nok i deres abonnement til at downloade store filer. Her vil der ofte poppe en advarsel op på din skærm om, at du er ved at hente en stor mængde data, og om du ønsker at fortsætte. Husk derfor altid at have downloadet dine e-bøger hjemmefra, hvis du er et sted, hvor du ikke har adgang til Wi-Fi.

Forsidefoto: Pexels.