Coronkarantænen givet os lyd i ørerne. Chefkonsulent ved Københavns Biblioteker og chefforhandler for eReolen Mikkel Christoffersen tegner linjerne op.
Der er en gammel vittighed om John Jacob Astor IV; verdens på det tidspunkt rigeste person. Han var den største kendis på Titanic og blev stående i baren, mens kaos brød ud omkring ham. Han skulle have bemærket: ”Jeg ved godt, jeg bad om is, men det her er jo latterligt!”
På samme måde – og vi strækker sammenligningen lidt her – skulle vi hilse fra eReolen og sige, at vi ved godt, at vi altid har bedt om mere brug og flere lånere, men det her er jo vanvittigt.
Og på en uhyggelig baggrund. Hvor vanvittigt? Det vil jeg prøve at beskrive her og i øvrigt spekulere ansvarsløst om fremtiden.
Onsdag d. 11. marts om aftenen holdt statsministeren pressemøde og erklærede Danmark mestendels lukket ned på grund af coronavirussens hastige fremmarch. Dagen efter vågnede vi til en ny virkelighed og for rigtigt mange mennesker starten på en ny hverdag derhjemme. eReolen vågnede også til en ny virkelighed.
—
—
Torsdag-fredag var en lidt underlig mellemperiode, og så blev det weekend. Mandag gik det helt bananas, og det ligner starten på et mønster med mandage.
Det hele blev naturligvis bedre af, at København satte kvoten op fra tre e-bøger og tre lydbøger til fem af hver, mens Aarhus senere satte sin kvote op fra tre/tre til seks/seks – bare for at overgå os, de bæster! En god snes biblioteker hævede lånekvoterne. En enkelt op til 1.000, men så skal man altså læse meget!
I København har vi alle dage været lidt nærige med vores tre/tre-loft, men vores problem er, at hovedstadens månedlige befolkningsvækst er cirka +1.000.
Jeg bor i Nyborg kommune, hvor vi er 36.000 mennesker. Hver tredje år flytter, hvad der svarer til Nyborg kommune til København. De skal betjenes med et budget, der hverken indeksreguleres eller demografireguleres.
Vi er fanget i det sædvanlige biblioteksparadoks, at vi ender med ikke at have råd til vores succeser. Og i København, hvor vi er vant til at underpræstere i forhold til det nationale, digitale udlån, er vi totalt klassens dengser i øjeblikket.
Se lige her:
—
De stiplede linjer er det daglige gennemsnit for marts 2019.
—
Det er jo helt fabelagtigt, at biblioteket, der normalt er Danmarks suverænt mest anvendte kulturtilbud, også kan gøre en forskel, når vi alle sammen skal blive indenfor, og det fysiske bibliotek er lukket.
Det er heller ikke kun de samme brugere, der bruger os endnu mere.
Vores support drukner i nye brugere, der stiller rimeligt grundlæggende spørgsmål om funktionaliteten, og først og fremmest får vi henvendelser fra grundskole- og gymnasieskolelærere, der desperat prøver at anvise læsestof til de hjemmebundne elever. Vi skylder her vores gode venner hos forlagene stor ros.
Ugen igennem har jeg hængt i telefonen og bedt dem enten lægge fraværende titler på eReolen eller lægge eksisterende titler i en mindre restriktiv udlånsmodel, og i alle tilfælde har de gjort det!
Tal på bordet!
—
NB: Eksklusive podcasts
—
København har mere end fordoblet sit udlån i forhold til marts 2019, mens vi nationalt ligger på +83,7 %. Det er helt vildt, og vi skylder en stor tak til de åndssvagt dygtige formidlere, der sidder på eReolen, i København og rundt omkring i landet, og giver den fuld klampe på alle de digitale kanaler.
Det er ikke kun eReolen, der oplever denne nye interesse i øvrigt. Også hos de kommercielle streamingtjenester oplever de vild stigning.
En forlagskontakt fortalte mig, at eReolen sådan set holder sin procentdel af omsætningen hos dem, så det må jo være den logiske konklusion. Den eneste forskel er, at de plejer at opleve weekenden som den mest aktive periode, mens det nu er hverdagene, ligesom på eReolen. Det antyder nogle voksne og børn, der keder sig voldsomt i den skolelukkede periode.
Har vi konverteret en masse mugglere til læsningens magi? Denne her åndssvage pandemi forsvinder jo forhåbentligt snart igen – for nu i al fald – og hvor mange er så tilbage?
Ikke alle selvfølgelig, men for de kommercielle aktører gælder det, at gratis-kunder smutter igen, hvis de aldrig kommer i gang med tjenesten, men lokker man en bog eller to i dem, stiger sandsynligheden voldsomt for, at de bliver hængende.
Følgelig er det mest sandsynlige, at en god del af de mange tusind nye brugere bliver hængende. Det er godt nyt for læsningen, der er under generelt pres i et samfund i desperat underskud af tid og opmærksomhed og specifikt pres fra de nye generationer, der har et ganske andet medieforbrug end deres forældre.
Eller dropper vi alt det digitale, når vi bliver lukket ud og hylder i stedet det analoge og det fysiske fællesskab? Kommer hinanden ved, til vi introverte får eksplosionsagtig kvalme over fællessange og lallen rundt om majstænger?
Spændende bliver det!
Indlægget blev oprindeligt bragt på bloggen Bogsnak. Vi bringer det efter aftale med forfatteren.
Grafik: Mikkel Christoffersen.
