Kendra har et travlt liv. Hun bor sammen med sin mand og en søn, der kræver al forældres opmærksomhed. Da Kendra besøger sin mormor Ella, der ikke har lang tid igen, og Ella beder hende om at skrive sine minder ned, tøver Kendra i første omgang. Har hun tid til at påtage sig det store […]

Kendra har et travlt liv. Hun bor sammen med sin mand og en søn, der kræver al forældres opmærksomhed. Da Kendra besøger sin mormor Ella, der ikke har lang tid igen, og Ella beder hende om at skrive sine minder ned, tøver Kendra i første omgang. Har hun tid til at påtage sig det store arbejde at formidle Ellas minder? Men Kendra siger ja, og tages dermed med tilbage til den sommer, hvor Ella som 17-årig rejste fra Skotland til England i tiden op til anden verdenskrig. Livet i Frankrig er fortryllende, og Ella har lyst til at blive for evigt.

‘Et hav af minder’ foregår både i nutiden, hvor vi hører om Kendra og hendes familieforhold, men primært i fortiden, hvor vi følger den unge Ella og hendes oplevelser op til og under 2. verdenskrig. Det er en sød historie om krig og kærlighed, om at dvæle ved fortiden og leve i nutiden. Den handler om de svære valg, vi alle står overfor, og om at kæmpe for kærligheden.

Med ‘Et hav af minder’ har Fiona Valpy skrevet en ‘sød’ 2. verdenskrig kærlighedsroman. Sød i anførselstegn, da det ikke er til at komme udenom krigens gru. Men fokus er på kærligheden og på livet, der skal leves på trods af krigens rædsler.

 

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket