Et rigtigt liv af Katrine Marie Guldager

Filip er vokset op i en økonomisk privilegeret familie, men også en familie, der virker følelsesmæssigt amputeret. En mor, der får kræft og dør da Filip er barn og en far, der ikke udviser den store følelsesmæssige interesse i hverken Filip eller hans handicappede bror.

Som ung går Filip på kostskole og starter herefter på jurastudiet – fordi det er noget, der forventes af ham. Han får et godt netværk blandt andre overklassejurister i 80´ernes København og burde som sådan være et godt parti. Hans farmor fortalte engang, at det vigtigste valg man kommer til at tage her i livet, er hvem man gifter sig med.

Alligevel ender Filip i et ægteskab med en kvinde, der ikke gider ham ret meget som menneske, men er interesseret i hans uddannelse, indtægt og familiemæssige baggrund. Typen af en kvinde, der som snob aldrig ville gifte sig med en håndværker.

Trods dette bliver Filip i ægteskabet, da han er meget forelsket i sin kone. Om man så kan forstå det, mange af os havde bedt madammen/stodderen pakke attituden og sydfrugterne og skride af pommern til – eller foretrække at være alene fremfor i et forhold, hvor man ikke er værdsat for den man er.

”Et rigtigt liv” er en bog om dybe emner som jagten på lykke, balancen mellem familie og kærlighed, forventninger, venskaber og det behov vi alle har for at blive elsket for den vi er – på godt og ondt.
Katrine Marie Guldager skriver rigtig godt. Afdæmpet tone, der ikke gør et stort væsen af sig, der fremlægges en fortælling, flydende og fint, overbevisende.

Alligevel har jeg lidt svært ved at få hovedpersonen, Filip, helt ind under huden. Han fremstår lidt overfladisk, han står ikke helt tydelig for mig, hvilket er lidt irriterende. Omvendt kan det også være med vilje han er fremstillet på den måde, som en lidt menneskeligt vag type, der ikke siger fra.

”Et rigtigt liv” er en bog, der holder vand meget langt hen af vejen, en meget fin fortælling, dog med små (meget små) irritationsmomenter. To eksempler, det ene ren fejl i korrektur. Det hedder ikke Hausers Plads i København. Uden s til sidst, det hedder ”Hauser Plads”. Skyd mig for at være en flueknepper! Eksempel 2: Filip tager på udveksling til USA og pakker sin bagage i rygsække. For mig slår Filip mig som en person, der vil have en kuffert med hjul på – ikke rygsække, men det kan jo være mig, der har misforstået noget.

Bortset fra enkelte irritationsmomenter, som dog er skønhedsfejl – så er det en rigtig fin bog.

Glimrende skrevet, en fin og spændende historie med fin morale.

Lån bogen på Bibliotek.dk