Anne-Lise Marstrand Jørgensen: En flod skal være i bevægelse

Anne Lise Marstrand-Jørgensen blev i en alder af 12 år diagnosticeret med depression, hvorefter psykiateren valgte at behandle hende med medicin.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen blev i en alder af 12 år diagnosticeret med depression, hvorefter psykiateren valgte at behandle hende med medicin. Otte år senere mente selvsamme psykiater, at Anne Lise måtte indstille sig på et liv med medicinen. 20-årige Anne Lise valgte at gå sin helt egen vej i stedet. Langsomt trappede hun ud af medicinen og søgte alternative behandlings- og terapi-løsninger.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har igennem mange år skrevet artikler og essays om sine egne erfaring med depression og angst. Med bogen "En flod skal være i bevægelse" ønsker hun at skabe åbenhed og starte en større erfaringsdeling blandt depressions- og angstramte. I bogen taler hun med nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for medicinsk og alternativ behandling der er i dag.  

Som hun viser med "En flod skal være i bevægelse" er hver enkelt persons lidelser og behandlingsbehov forskellige, ligesom hver behandler har forskellige tilgange og bevæggrunde. Derfor giver hun i bogen råd og informationer om de veje, hun selv har valgt, samtidig med at hun opmuntrer dig til at gå din egen personlige vej. 


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere