Boglancering, moderGALskab

I anledning af udgivelsen af bogen moderGALskab, inviteres til boglancerung med oplæsning, samtale og meet & greet med forfatteren. Det hele foregår i Spejlsalen hos BørneTorvet i Odense d. 1. december 2019 fra kl. 10. Vi sætter moderskabet på spidsen, og det bliver sjovt, ærligt og tankevækkende.

Omsorgssvigt!" står der malet med modermælk i deres søvnhungrende ansigter. "Altså det er bare én overnatning," forklarer jeg helt uden at blive forstået. "Hans far er der jo. Han er virkelig god til ham." Jeg nikker overdrevent, hvilket åbenbart ikke er så overbevisende, som jeg havde forestillet mig...

Sådan indledes Katrine Quornings nyeste roman, der udkommer 1. december 2019. Bogen sætter på humoristisk, ærlig og tårummende vis moderskabet på spisen og italesætter alt det, vi ellers ikke taler om. 

Det kan nemlig være rigtig svært at være mor, partner og holde styr på karrieren på én og samme tid, uden at skulle give køb på noget undervejs. Katrine Quorning viser os på både ærlig, humoristisk og dybfølt vis bagsiden af medaljen i sin nye illustrerede roman moderGALskab.

Forlaget Forår står bag lanceringen, der er et åbent, uformelt og hyggeligt event i BørneTorvets spejlsal, hvor forfatter og illustrator Katrine Quorning læser højt fra sin bog og sætter ord på, hvilke tanker der ligger bag den.

Vi holder dørene åbne og opfordrer alle til at stikke hovedet ind.

Deltagelse er gratis, og der vil være en lille forfriskning til alle fremmødte.

Efterfølgende vil du kunne købe bogen og få den signeret af Katrine. Hun og Forlaget Forår bliver hængende nogle timer efter det officielle release, så du kan komme forbi til en snak.

Om bogen:
Moderskab og galskab går hånd i hånd, når Katrine Quorning giver fuld los med sit alterego i sin nye roman moderGALskab. Romanen handler om en ung, ambitiøs kvinde, der samtidig med jagten på drømmejobbet også skal mestre parforholdet og den moderne moderrolle. Det er ikke et kønt syn - om dog ganske underholdende set fra sidelinjen.

moderGALskab er en bog, hvor læseren kommer hele følelsesregistret igennem undervejs, og efter megen latter sidder man tilbage med tårer i øjenkrogen og en lyst til at leve livet lidt anderledes i morgen.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere