Bogreception for krigsromanen "Pige på mission"

Kom og mød forfatteren bag den nye krigsroman "Pige på mission", Susanne Lykke, på Rydendahl Forlag. Der vil være lidt til ganen og mulighed for at netværke. Og selvfølgelig et godt tilbud på bogen!

Susanne Lykke har skrevet om soldaterlivet i en dansk lejr ud fra flere års research og interviews med danske veteraner, der har været udsendt. "Pige på mission" er fiktion, men er inspireret af veteraners og pårørendes fortællinger.

Hovedpersonen er en ung kvinde, Elly Flodin, der udsendes af Danmark som feltpræst i Camp Nordlys.

Emner, der berøres:

  • Familien eller kærester, man skal efterlade derhjemme
  • Nye venskaber
  • Psykisk pres under udsendelse
  • Livet i en dansk lejr
  • Kvinder på en speciel arbejdsplads, hvor de fleste er mænd
  • PTSD
  • Feltpræstens opgaver
  • Sjælesorg og næstekærlighed
  • Krig

Bogens målgruppe er bred og kan læses af alle aldersgrupper.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere