Bogreception i Bog & Idé, Stændertorvet Roskilde

Winnie Sommer debuterer med sin meget personlige fotodigtsamling, ØJEBLIKKET, som i fotos og digte indrammer væsentlige øjeblikke i livet
Alle er velkomne

Winnie Sommer afholder reception for sin nyudgivne fotodigtsamling ØJEBLIKKET, som i fotos og digte indrammer væsentlige øjeblikke i livet.

Glæd dig til lidt godt til ganen, og til at få en snak med forfatteren. Bogen sælges til særpris denne dag og kan om ønsket signeres med personlig hilsen. 

Winnie Sommer har et stort håb om at læserne vil fryde sig over billederne og lade digtene sætte tankerne i gang. Forhåbentligt komme til at tænke på deres egne helt specielle øjeblikke og få lyst til at læse digtsamlingen igen og igen.

Udvalgte læseranmeldelser: 

Vibeke Glistrup, smykkedesigner,

Det er en meget harmonisk bog med en fin balance og samhørighed mellem billeder og tekst; de fleste af digtene har jeg læst op til flere gange, der skulle dvæles....jeg fornemmede, at de var skrevet med en hudløshed, og det ramte mig! Den er smuk, enkel og poetisk … og top professionel!!!

Ilse Aranti, skribent, kunstner, Mårup, Samsø

Jeg træder ind i en verden af usigelig skønhed. Øjeblikke af skønhed fanget med et kamera og set med et blik for skønheden i lys, farver og former. Jeg bevæger mig rundt i denne verden, hvor en stemme taler til mig om, hvordan det opleves at være et menneske. Stemmen taler til mig om mødet med den anden, om fryden og smerten, der kan opleves i dette møde. Om møde, afsked og tab og møde igen.

Forfatter-Winnie-Sommer


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere