Du kan ikke ta´det med dig - om at nedskalere sit hjem hen mod den tredje alder

Debat, information og causeri om at downsize sit hjem for at flytte til noget mindre.
Seniorbofællesskaber, flytteforberedelser, livsfaseskift på baggrund af forfatteren Abelone Glahns egne oplevelser

Foredrag og debat om at flytte fra en gammel landsbyskole og til – ja, det vides ikke!

Om det svære ved ”at være i tide”
Om at det tager tid at tage afsked
Om at involvere sine voksne børn
Om at komme af med det overflødige på mange forskellige måder
Om når sygdom ændrer alt
Om at finde inspiration til ny bolig og boligform

Forfatter og journalist Abelone Glahn (63 år) og hendes mand musikeren Peter Abrahamsen (77 år) bor og arbejder i en gammel skole på Nordfalster. Den er snart blevet for stor til to mennesker, selv om hver kvadratmeter er i brug. For nogle år siden tog parret fat på at nedskalere, rydde op, smide ud og lede efter nyt. Parret står stadig midt i processen, som så mange andre på vej ind i den tredje alder.
Abelone Glahn fortæller i et muntert toneleje om genvordighederne, fornøjelserne og de følelsesmæssige overvejelser ved denne overgangsfase, som kan være særligt svær for en, der er notorisk samler. 
Foredraget krydres med yderst praktiske informationer og mange billeder fra processen, som måske kan inspirere andre til deres flytteforberedelser.

Abelone Glahn blogger fast for Bolius om denne proces. Se tredjealder.dk 

Arrangør AOF Frederiksberg-København

Arrangementet finder sted i Foredragssalen.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere