Kirken, teologien og Det Gamle Testamente

Professor emeritus i teologi Mogens Müller vil fortælle om sin bog "Kirken, teologien og Det Gamle Testamente - En personlig rejse i receptionshistorien", der udkommer på dagen.

Mogens Müller fører sit publikum gennem den historie, som Det Gamle Testamente har haft i forbindelse med kirke og teologi. En historie, der ifølge Mogens Müller må inddrages, når det skal diskuteres, om det var en misforståelse at give læsninger fra Det Gamle Testamente en fast plads i gudstjenesten.

Mogens Müller (født 1946) er cand.theol. fra Københavns Universitet i 1972. Fra 1982 til 2017 professor i teologi (Ny Testamente) ved Det Teologiske Fakultet i København. Blev dr.theol. i 1984 på en afhandling om betydningen af udtrykket “menneskesønnen” i evangelierne.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere