Read Nordic med Svend Åge Madsen

Svend Åge Madsen i samtale med Alejandro Zambra til dette madarrangement hos MIBpakhusene på Aarhus Ø.

READ NORDIC har et særtilbud, som du bør overveje! Vi inviterer dig og en ledsager til forfattermøde, oplæsning og samtale i de flotte rammer hos MIBpakhusene på Aarhus Ø d. 10. oktober kl. 18. Normalprisen er 190 kr., men du kan komme med for 100 kr. Inkluderet i prisen er mad! Alt du skal gøre er at skrive til allan@forlagetsilkefyret.dk, så er du tilmeldt og vi sender betalingsinfo. 

Du kan altså opleve en af Danmarks mest fremtrædende forfattere, Svend Åge Madsen, i samtale med den chilenske forfatter Alejandro Zambra. Svend Åge Madsen er kendt som Aarhus-forfatter, men han er meget mere end det. Han debuterede i 1963 med romanen Besøget, og hans forfatterskab har først og fremmest været præget af eksistentialistiske og videnskabelige temaer blandet op med hverdagens magi. Aarhus Teater opfører hans roman, Se Dagens Lys, de her dage, og vil du tættere på hjernen bag dette værk og andre værker, så er dette arrangement oplagt!

Alejandro Zambra er blandt andet kendt for romanerne Bonsai, Træernes privatliv og Måder at finde hjem på, der er udkommet på dansk på Skjødt Forlag. Karakteristisk for hans forfatterskab er glæden ved fortællingen og fortællingens kraft til at føre mennesker sammen og udvikle os hver især som mennesker. Zambra har vundet English PEN Award og Chilean Critics Award for sit forfatterskab.

Mads Rosendahl fra Litteraturhistorie vil moderere samtalen mellem de to forfattere og finde både ligheder og forskelle i deres forfatterskaber


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere