I de kommende måneder læser jeg eventyrbøger, og så er det jo oplagt også at læse nogle flere albums i ‘Fables’-serien. Se links til mine anmeldelser af tidligere albums nederst i dette indlæg. ‘Fables Book 6’ starter med en historie, … Læs resten →
I de kommende måneder læser jeg eventyrbøger, og så er det jo oplagt også at læse nogle flere albums i ‘Fables’-serien. Se links til mine anmeldelser af tidligere albums nederst i dette indlæg.
‘Fables Book 6’ starter med en historie, der ikke er knyttet til hovedfortællingen. Historien handler om menneskelige trædukker, og den var ganske interessant, men jeg brød mig absolut ikke om tegnestilen. Den var for kold og kantet til min smag.
Resten af bogen handler om hovedhistorien med Snehvide, Bigby osv. Jeg kan stadig ikke vænne mig til, at blandt andet Bigby tegnes så forskelligt i de enkelte historier (jeg har samme problem med ‘The Walking Dead’-serien), men bortset fra det er det dejligt, at man kommer et godt stykke videre i hovedhistorien. Der har været nogle af de tidligere bøger, hvor der har været for mange sidehistorier (altså efter min smag), men her ser vi nye sider af flere af hovedpersonerne.
Jeg synes stadig, det er en dejlig serie, men helt overordnet set var jeg ikke lige så imponeret af denne bog som de fleste af forgængerne. Måske fordi der ikke var så mange af hovedpersonerne med, eller måske fordi jeg savnede lidt mere dybde i historien. Men lad os nu se, hvad de finder på i de kommende to bøger, som jeg også har stående og vil læse i løbet af den næste måneds tid.