Uddannelsesforlaget FADL’s Forlag har endnu engang fremlagt sorte tal på bunden

FADL’s Forlag, der primært udgiver undervisningsbøger til medicinstuderende, har fremlagt en årsrapport, der viser et resultat for 2022 på lige knap 700.000 kr. Det er en tilbagegang på cirka en halv million i forhold til regnskabsåret i 2021. Bruttofortjenesten lander på 2,5 mio. kr. mod sidste års 2,85 mio. kr. og med årets resultat har forlaget en egenkapital på 5,3 mio. kr.

I sin beretning skriver forlag, at man anser årets resultat for tilfredsstillende, samt at man i 2022 har udvidet redaktionen. Derudover melder man, at regnskabsåret har været præget af stigende råvarepriser og inflation med afmatning i salget i året sidste måneder.

Om FADL’s Forlag
I mere end 50 år har FADL’s Forlag haft fokus på at udgive undervisningsbøger til medicinstuderende. Forlaget er specielt på den måde, at de medicinstuderende aktivt deltager, når nye bøger skal udgives og dermed være med til at lave de bøger, som de medicinstuderende har brug for.