Fantask kæmper videre mod ufleksible Corona-opkrævninger

Der har ligget et vaskeægte nørd-mekka ved navn Fantask i Sankt Peders Stræde 18 siden 1971, men måske er butikken snart et overstået kapitel i den store bog om dansk kulturhistorie. Butikken overvandt kun med nød og næppe konsekvenserne af Corona-nedlukningen og har i årevis før pandemien klamret sig til markedsandele, som nethandelen nådesløst har løbet stormløb på.

Det kan dog vise sig, at det i sidste ende bliver de danske skattemyndigheder og en lovgivning hvis oprindelige formål er at beskytte samfundet mod organiseret kriminalitet og terrorisme, der tager livet af fortagenet.

Da det efter nogle hårde år med konstant pres, netop fra internationale webshops og fysiske rivaler i nærområdet, så allersortest ud for Fantask, valgte personalet at gøre noget ret utraditionelt. De fremlagde simpelthen problemet på deres Facebook-side, råt for usødet, med det klare budskab at ”medmindre der indtræffer et mirakel … lukker vi dørene for sidste gang d. 29./6.-2019”

Reddet af konkurrenten

Miraklet indtraf i form af Benjamin Herbst, ejeren af legetøjskæden Superhelten, der teknisk set må betragtes som en perifer konkurrent til Fantask. Herbst startede en indsamling via web-tjenesten Go-Fund-Me og Danmarks tegneseriefans skuffede ikke initiativtageren. Fantask blev reddet på målstregen med en doneret saltvandsindsprøjtning på over en halv million kroner.

Effekten af donationen er tydelig i Fantasks regnskaber. Efter et underskud i regnskabsåret 17/18 på kr. 230.000 kom man ud af 18/19 med et overskud på 505.000 – butikken har altså også hævet sin indtjening med omkring 275.000 på et år. Men som alle i detailhandlen husker alt for klart, var 2019 ikke ligefrem optakten til et finansielt boom.

Pandemi-nedlukningen kvæstede Fantasks skrøbelige økonomi inden den for alvor var kommet på fode igen, hvilket regnskabstallene viser tydeligt. De fortæller dog også en helt anden historie, om en butiksejer og et stampersonale, der slås alt hvad de kan, for at vinde det tabte tilbage.

Men så kom Putin.

Fantasks underskud i detailhandelens annus horribilis, 19/20, var på lemlæstende 741.000, men herefter rettede tingene sig markant op, og butikken kom ud af 20/21 med ”kun” 163.000 i minus. I det sidste opgjorte regnskabsår, 21/22, er butikkens deficit reduceret til godt 38.000. Det er alt andet lige en ganske positiv udvikling, og alt tydede på at den ville fortsætte – indtil invasionen af Ukraine.

Fantask har stået igennem adskillige op og nedture og økonomiske kriseperioder i butikkens 51 år lange historie, og er netop på grund af sin høje alder og sit unikke sortiment blevet en institution hos stamkunderne. Da den fornemmeste hædersbevisning i den danske tegneserieverden, Ping-prisen, blev genetableret tilbage 2012, var de første modtagere af den særlige ærespris stifterne af Fantask, Rolf Bülow og Søren Pedersen.

Beretningen om, hvordan de to ildsjæle personligt fragtede den første del af varelageret, i form af et læs amerikanske magasiner, der nærmest var uopdrivelige på dansk jord, hjem fra England i et folkevognsrugbrød, har skrevet sig ind som et udslagsgivende kapitel i vores tegneseriehistorie. Og den trækker en rød tråd helt fra butikkens grundlæggelse til i dag.

Amerikansk afhængighed

Marit Nim, butikkens ejer siden 2008, har arbejdet i Fantask i over 28 år. Hun estimerer, at mellem 70 og 80 % af sortimentet enten skaffes direkte eller indirekte fra USA, og at salg af kerneprodukterne – der ligesom i 1971 består af amerikanske tegneseriehæfter – udgør op mod 40 % af hele omsætningen. Så da dollarkursen på det nærmeste eksploderede, i kølvandet på Ukraine-krigen, samtidig med at inflationen greb om, og fragt- og energipriserne steg, var det som at åbne en hovedpulsåre i Fantasks økonomi.

I et nyt opslag på Facebook, der blev lagt op i lørdags, d. 4. februar, fortæller Nim at ”kigger vi på tiden efter Corona, og altså på salget i 2022, så gik det forgangne år faktisk rigtigt godt – vi solgte for temmelig meget mere end i 2021. Alligevel har vi måtte sande, at året ikke genererede et overskud.”

Ikke alene overskuddet, men også egenkapitalen, er stort set pulveriseret, ifølge Nim, som Bogmarkedet har snakket med, og det skyldes især varer ”som var forudbestilt hele og halve år forud, men solgte mindre end forventet, fordi samfundet var lukket ned” og den nuværende tårnhøje dollarkurs, der har gjort det voldsomt meget dyrere at fylde hylderne i butikken. Det havde givetvis ikke været en reel katastrofe, hvis ikke det var fordi regningen fra Corona-årene endnu ikke er betalt ud.

Lugten af hvidvask

Den 1/3 forfalder endnu en rate af momsgælden, der med statens velsignelse blev udskudt under nedlukningen, og i Fantasks tilfælde er på rundt regnet 600.000 kroner – et beløb som det på grund af tidernes ugunst altså ikke er lykkedes at stable på benene, til trods for en stærkt stigende omsætning, men stagnerende fortjeneste. Men problemet er større end dette tal alene, for hvis raten ikke betales til tiden, falder den helt store skattehammer.

”Hvis Skat mener, man misligholder en aftale, ophæver de den,” siger Nim, hvilket betyder at hele restgælden også indkræves med øjeblikkelig virkning – et samlet beløb på 1,3 millioner kroner. Og denne gang dur en Go-Fund-Me-kampagne ikke, skønt en sådan, at dømme efter reaktionerne på Facebook, godt kunne vise sig tilstrækkelig til at redde Fantask en gang til.

Da pengene fra den første indsamling rullede ind, og straks blev forsøgt overført til Skat, gik systemet i baglås. ”Skattevæsenet fandt det meget svært at tro på, at Benjamin (Herbst, der stod for indsamlingen, red.) ikke selv havde tjent noget på det. Han skulle bevise det, og også bruge udtalelser fra os om, at han ikke havde fået en rød reje. Derpå fik jeg henvendelser fra banken, der ikke kunne lide, at folk kunne donere anonymt, for det lugtede af hvidvask! Så jeg måtte have fat i Benjamin, og få ham til at sende filer til banken. Begge instanser understregede, at sådan noget måtte vi aldrig gøre igen!”

Man græmmes!

Nim er ikke bitter over, at staten valgte modellen med udskydelse af moms, som måden at større detailhandelen på under nedlukningen. ”Det lød jo rigtigt godt, jeg ville bare ønske, at de havde været lidt mere fleksible med tilbagebetalingen, og deres renter er temmelig høje.” Renten på Corona-gælden er 8,4 % – til sammenligning er gennemsnittet af bankernes nuværende, historisk høje renter ifølge Nationalbanken på erhvervslån 4,1 %. ”Egentlig synes jeg, de prøvede at hjælpe. Jeg ville bare ønske, Skat havde været mere medgørlige.”

Nims kunder er mindre tilgivende. Tue Sørensen, der har handlet i butikken siden 1985, repræsenterer ret præcist den aktivistiske kundegruppe, som Fantask ånder for og lever af. Han beskriver sig selv som storsamler af tegneserier, men er også en dynamisk medskaber inden for miljøet omkring butikken – som anmelder, medlem af Tegneseriekollektivet Urkraft og medarrangør af Fantasticon og Nørrebronx Tegneseriedage.

”Det ville være en stor smerte og et stort tab for tegneseriemiljøet, hvis butikken skal lukke,” indleder Sørensen. ”Fantask er en hæderkronet kulturinstitution, elsket af subkulturer indenfor science fiction og tegneserier, men hvis baglandet vil samle penge ind for at støtte og sikre butikkens fortsatte eksistens, så siger staten ’nej’!

Ligesom mange andre har Sørensen svært ved at forstå den manglende proportionssans Skat og bankerne udviser: ”Altså, man græmmes! Penge er vel penge; det virker dybt besynderligt at man mistænker en tegneseriebutik og dens fans for en form for ulovlig hvidvaskning af penge, eller hvad i alverden grunden nu er til at de ikke fremover vil tillade indsamlinger. Naturligvis mener jeg også at staten burde give en butik som Fantask en mere overkommelig afdragsordning.”

Veteran til undsætning!

I Facebook-opslaget fra lørdag har Marit Nim frabedt sig indsamlinger, og har valgt en ny strategi: Hun annoncerer i stedet efter egentlige investorer, der kan fylde skattekisten op igen. Få dage efter kunne hun og resten af tegneserie-Danmark konstatere, at miraklernes tid endnu ikke er forbi. En af miljøets grand old men er sprunget til.

Per Sanderhage er forfatter og tegneserieskaber, og velsagtens mest berømt for at have videreført Rasmus Klump-universet efter Carla og Vilhelm Hansen. Han driver også sit eget litterære bureau og er blandt meget andet direktør for Forlaget Zoom og Forlaget SerieKlubben. Gennem sit holdingselskab har han investeret et indtil videre ikke-offentliggjort beløb i Fantask – et sted der ifølge Sanderhage selv har haft en betragtelig indflydelse på hans karriere.

”Der er en historik på 50 år for mig! Fantask blev i sin tid stedet hvor ’almindeligt interesserede’, deciderede fans og professionelle mødtes, så man kan ikke undervurdere dets betydning for den danske tegneseriehistorie og for mig både privat og professionelt. Jeg føler reelt, at jeg til en vis grad bør svare for arv og gæld.” Han peger også på et fænomen, der igen og igen fremhæves af boghandlerkunder, som årsagen til at vælge den fysiske butik over nettet:

”Fantask er et sted, hvor man kan få kvalificerede råd af folk, der brænder for det de handler med. Med internettet er det blevet meget lettere at søge oplysninger om de serier, spil og bøger, man er interesserede i, men intet kan måle sig med den personlige kontakt og mange serieblade kan kun købes her, så ikke mindst for samlere er stedet vigtigt.”

Ikke kun altruisme

Det er dog ikke udelukkende nostalgi eller kærlighed til miljøet omkring butikken, der driver den garvede investor, og skønt Marit Nim i sit opslag 4./2. åbent erkender, at Fantask ”ikke er et investeringsprojekt, man kan blive rig af”, er Sanderhage forhåbningsfuld og foretager denne positive analyse:

”Jeg vil lige understrege, at jeg ikke betragter Fantask som en højrisikoinvestering – så altruistisk er jeg altså heller ikke. Ser man nøgternt på butikken, er den ramt af præcis det samme som mange andre mindre og mellemstore virksomheder, nemlig efterveerne af Coronaen. Ser man på salgstallene ser de fornuftige ud. Fantask har flere problemer, men også de rigtige mennesker til at håndtere dem. I dette tilfælde er det et likviditetsproblem, som jeg kan være med til at løse.”

Sejren er dog ikke i hus endnu. Fantask mangler et ukendt beløb, for fortsat at kunne betjene, inspirere og samle det danske tegneseriemiljø. Og Sanderhage mener, at der skal friske kræfter til. ”Det ville være rigtigt godt med et par investorer til. Meget gerne yngre, for det er yderst begrænset hvad jeg kan bidrage med, udover at sidde henne i et hjørne og mumle noget om, hvordan man gjorde i 1974, og det er ikke nødvendigvis lige relevant.”

Investér i Narnia

Der er i skrivende stund under tyve dage til momsgælden forfalder, så Fantask og Sanderhage har travlt, hvis det endnu en gang skal lykkes at redde Danmarks – måske verdens – ældste aktive Comic Book Shop. Fantask er stedet, hvor danske tegneseriekunstnere, som Susi Bech, Henning Kure og Peter Madsen  udfoldede deres talenter helt fra karrierens start. Hvor den internationalt anerkendte serieekspert Marvel-Morten (med det borgerlige efternavn Søndergaard) i mere end to årtier delte ud af sin visdom til kunderne. Hvor nogle af de ubestridt største kunstnere indenfor kunstarten – som Carl Barks og Stan Lee – har været på besøg.

Hermed er opfordringen fra Nim og Sandehage til unge investorer givet videre – ikke kun af følelsesmæssige årsager, men også fordi Fantask fungerer som et vækstcenter for kunstnere, der med tiden kan blive præmieheste for danske tegneserieforlag. Et sted hvor usandsynlige ting kan ske, fordi det ifølge en kundeanmeldelse på Facebook (hvor butikken har en uhørt høj karakter på 4.9) er som ”at ankomme til Narnia.”