David Walliams, som har skrevet Farfars store flugt, har skrevet flere andre børnebøger. Jeg har tidligere læst og anmeldt Ismonstret og Frygtelige faster. Fra bagsiden af bogen: “Jacks farfar er blevet noget forvirret på sine gamle dage, og han går rundt og forestiller sig, at han er tilbage i Anden Verdenskrig, hvor han var en… Read More Farfars store flugt af David Walliams
David Walliams, som har skrevet Farfars store flugt, har skrevet flere andre børnebøger. Jeg har tidligere læst og anmeldt Ismonstret og Frygtelige faster.
Fra bagsiden af bogen:
“Jacks farfar er blevet noget forvirret på sine gamle dage, og han går rundt og forestiller sig, at han er tilbage i Anden Verdenskrig, hvor han var en berømt Spitfire-pilot i det britiske flyvevåben. Farfar ender på plejehjemmet Tusmørketårnet, som bestyres af den onde fru Svin, men da det går op for Jack, at farfar ikke trives på det nye sted, planlægger de en dristig og eventyrlig flugt.
Men fru Svin er lige i hælene på dem…”
Ligesom de to tidligere bøger af David Walliams, som jeg har anmeldt, synes jeg at Farfars Store Flugt er humoristisk og meget underholdende.
Farfars store flugt af David Walliams
Beskrivelserne af personerne og deres omgivelser er som i David Walliams andre bøger rigtig gode.
Ligesom i de tidligere bøger synes jeg, at illustrationerne passer rigtig godt til, hvad der nu er blevet beskrevet, fx hvordan beskrivelserne af Jacks farfars måltider ser ud.
Farfars Store Flugt har også mange korte kapitler og det gør sådan, at den føles kortere end den egentlig er. Jeg synes er en god ting, da jeg synes at det er nemmere at forholde sig til. Jeg synes også, at det er fedt at skrifttypen ændrer sig hver gang, at der er nogle som råber noget, eller hver gang der kommer en lyd.
Nogle gange er farfaren så glemsom, at han stadig tror, at han er tilbage i Anden Verdenskrig. Dette gør nemlig historien sjovere og mere spændende.
De flugtplaner farfaren finder på synes jeg er sjove og godt fundet på. Fx da han ville grave sig ud af Tusmørketårnet med en teske.
Da Jack og farfaren bliver taget ind til kriminalpolitiet, synes jeg at scenen er lidt langtrukken, da de to betjente bare står og skændtes om, at den ene blev fornærmet over at blive kaldt Jannie og det synes jeg tog for lang tid.
Sygeplejerskerne er mistænksomme over alt, hvad Jack og hans farfar gør og det synes jeg er fedt på grund af at de på den måde ikke slipper så godt uden om alle deres problemer. Jeg synes, at de steder man finder farfaren er rigtig sjove. Det er nemlig sådan nogle steder, som man ikke regner med at finde ham.
Jeg kan godt lide de strenge regler, der er blevet lavet for at bo på Tusmørketårnet. Det kan jeg fordi, at jeg synes, at det bare viser hvor slemt det egentlig er at bo på Tusmørketårnet.
Når Jack og hans farfar lige tror, at de har løst et problem, så bliver problemet bare større og større. Jeg synes, at det gør bogen bedre, fordi at det gør historien mere spændende.
Farfars store flugt handler jo meget om, hvordan farfaren lever sig ind i Anden Verdenskrig og derfor er der jo mange ord, som man nok ikke umiddelbart ved hvad betyder. Derfor synes jeg, at det er fedt at der er en ordforklaring omme bagerst i bogen. Fx hvad Gestapo det betyder.
Jeg synes, at Farfars store flugt er rigtig spændende og den er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt og derfor har jeg valgt at give bogen 5 stjerner.
5 af 6 stjerner /Freya
Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.
Forlag: HarperCollins Nordic
ISBN: 9788771916904
Udgave: 1. udg. 2020
Originaltitel: Granpa’s Great Escape
Oversætter: Kim Langer
Sider: 461
___
Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.