Handling Faye er endelig begyndt at tro på, at alt er godt igen, da hendes tilværelse endnu en gang bringes i fare. Eksmanden, Jack, er fængslet, hun lever et godt liv i udlandet, og hendes virksomhed Revenge er i vækst. Men da Revenge skal lanceres i USA rammes virksomheden af en alvorlig trussel, og Faye … Continue reading Faye – Vinger af sølv af Camilla Läckberg

Handling
Faye er endelig begyndt at tro på, at alt er godt igen, da hendes tilværelse endnu en gang bringes i fare.

Eksmanden, Jack, er fængslet, hun lever et godt liv i udlandet, og hendes virksomhed Revenge er i vækst.
Men da Revenge skal lanceres i USA rammes virksomheden af en alvorlig trussel, og Faye har intet andet valg end at rejse hjem til Stockholm.

Med hjælp fra en udvalgt gruppe af kvinder må hun kæmpe for at redde Revenge – og for at redde sig selv og dem, hun elsker.

Anmeldelse
Jeg var ret så vild med “Det gyldne bur” som var første del af historien om Faye.

Camilla Läckberg fortalte til et arrangement på Krimimessen i Horsens 2018 – at den næste bog om Faye, der ville vi få kendskab til Fayes hemmeligheder.

Det skal jeg love for vi gør i Faye – Vinger af sølv.

Det er en fængslende historie. Vi kommer med tilbage til den tid hvor Faye ikke var Faye men Mathilde. Vi kommer med på en udviklingsrejse for teenageren som hurtigt bliver voksen. En spændende, men også en rejse som ville knække de fleste.

Ud over denne udviklingsrejse for vi også lov til at opleve en helt anden Faye.

En Faye, som er på nippet til at give op. Se det havde jeg ikke set komme. Faye møder en ny mand, Daniel. Daniel er en flot og karismatisk mand. Faye er meget glad for Daniel og lukker ham ind bag sit panser. Daniel fortæller sjældent om sig selv. Hvad er det for hemmeligheder Daniel gemmer på? Faye gemmer jo også på hemmeligheder – tør hun fortælle ham sine inderste hemmeligheder?

Det er en yderste levende fortalt historie. Det er en spændende og fængslende historie – som er fortalt i vanligt Camilla Läckberg stil. Hvor personerne er levende skildret, de er vedkommende og det er personer som også har noget dybde.

Siderne vender sig selv – en rigtig pageturner. Der venter dig en rigtig dejlig læseoplevelse.

fire krimihjerter

 

Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

Du kan læse flere af mine anmeldelser her på Krimifan, men også på min egen krimiblog Krimihjerte hvor der indimellem også er forfatterinterviews.

Har du læst den? Hvad synes du?