Bruce Willis’ kone, Emma Heming Willis, udgiver bog, der skal støtte familier, der er pårørende til demensramte.

I 2022 kunne Bruce Willis’ kone, Emma Heming Willis, fortælle, at filmstjernen var diagnosticeret med afasi. Afasi, der typisk kommer efter en hjerneskade, gør, at man har svært ved at tale og forstå, og ofte rammes af forvirring, koncentrationsbesvær og øget træthed. Sidste år blev den nu 68-årige skuespillerens situation forværret, da han blev diagnosticeret med frontotemporal demens, der gør, at man ændrer sin personlighed samtidig med, at hukommelse kan være intakt langt hen i sygdomsforløbet.

Emma Willis har siden offentliggørelsen af sin mands helbred, ivrigt delt videoer og erfaringer for at hjælpe pårørende, der står i samme situation. Nu har hun taget skridtet videre og valgt at udgive en bog, der kan være en støtte for familier og pårørende til demensramte.

– For mange mennesker hører man om denne sygdom for første gang på lægens kontor. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, hvordan informationen fra læge til patient og pårørende videregives, siger Emma Wills til Sunday Paper og fortsætter:
– Jeg ved, gennem min egen erfaring og fra de personer, som jeg har talt med, at vores historier desværre ligner hinanden. Vi efterlod lægens kontor med næsten uden hjælp eller støtte og med en diagnose, som vi næsten ikke engang kunne udtale.

I bogen vil Emma Willis fortælle om, hvordan det er som familie og kone at blive og være pårørende til en person med demens. Derudover vil bogen indeholde interviews og ekspertrådgivning, der kan tilbyde at være en guide og støtte, mens der navigeres i en pårørendes demens.

Bogen udgives efter planen til 2025 på The Open Field.

Foto: Theo Wargo