I 982 opdager den fredløse Erik den Røde Grønland. Han er dømt fredløs efter at have myrdet tre mænd på Island, og vælger derfor at rejse nordpå med sin familie. Midt i havet roner Grønland frem. Her etablerer han sig som høvding og lever uforstyrret indtil år 1000, hvor sønnen Leif vender hjem fra togt, […]
I 982 opdager den fredløse Erik den Røde Grønland. Han er dømt fredløs efter at have myrdet tre mænd på Island, og vælger derfor at rejse nordpå med sin familie. Midt i havet roner Grønland frem. Her etablerer han sig som høvding og lever uforstyrret indtil år 1000, hvor sønnen Leif vender hjem fra togt, med præster i sin last. Det er med Leifs hjemkomst at tegneserien tager sit afsæt. Med ham er Hvidekrist kommet til Eriks elskede Grønland, og der skal nu udkæmpes en kamp mellem den gamle nordiske mytologi og den ‘ny’ kristendom. Far og søn symboliserer hver sin side, og deres guder gennem dem, og her bliver fortællingen indimellem lettere abstrakt. Det kan nok være en fordel af have læst Preben Mørkbaks to romaner om Erik den Røde, for det er langt fra alt der bliver forklaret. At billedsiden er grov og kantet, gør ikke historien umiddelbart lettilgængelig og kræver absolut tilvænning. Det kunne godt minde om gamle træsnit, så det passer meget godt til genren. På den anden side sætter man mere og mere pris på det specielle udseende, som læsningen skrider frem. Det kan ikke kaldes smukt, men det er dragende, især når Erik går bersærkergang. Det sker flere gange at hans øjne bliver helt hvide, og så ryger der skalpe. Han opsøger guden Thor, hans totem, i en syret drømmesekvens, og igen ligger historien tæt op ad Preben Mørkbaks, så mon ikke de begge er funderet på solid historiske data. De supplerer i hvert fald hinanden godt.
En fed tegneserie for voksne, der kræver en del af sin læser.
Lån bogen på biblioteket