Forsøg på bogforbud stiger med 65% viser ny rapport fra amerikansk biblioteksforening.

Antallet af forsøgte bogforbud i USA tager når nye højder viser ny rapport, som den amerikanske biblioteksforening, American Library Association (ALA), har offentliggjort.

I alt har ALA registeret 1.247 forsøg på, at der skulle fjernes biblioteksmateriale. Heraf står bøger og graphic novels for 76%.

Antallet af titler stiger

I 2021 blev 1.858 unikke titler forsøgt bandlyst, mens dette tal i 2022 var 2.571 titler. I 2023 er tallet 4.240 unikke titler, hvilket svarer til en stigning på 65% fra 2022 til 2023. Før 2021 var det gennemsnitlige antal, der blev forsøgt bandlyst, 273 titler om året.

Det er særligt folkebiblioteker og skolebiblioteker, der er målene for de forsøgte bogforbud. 54% af alle forsøgene er rettet mod folkebibliotekerne, mens 39% er rettet mod skolebibliotekerne.

Bag forsøgene på de mange bogforbud står lånere for 28%, mens forældre og organiserede grupper står for henholdsvis 24% og 21%.

Top 10 over de bøger, der er forsøgt fjernet flest gange, viser, at det særligt er bøger omhandlende LGBTQIA+ og seksualitet, der bliver forsøgt fjernet:

  1. Gender Queer af Maia Kobabe
  2. All boys aren’t blue af George M. Johnson
  3. This book is gay af Juno Dawson (På dansk: Dette er en homobog, Turbine, 2016)
  4. The perks of being a wallflower af Stephen Chbosky (På dansk: Fordelene ved at være en bænkevarmer, Høst & søn, 2019)
  5. Flamer af Mike Curato
  6. The bluest eye af Toni Morrison (På dansk: Blå, blå øjne, Politikens Forlag, 2019 (4. udg.))
  7. Me and Earl and the dying girl af Jesse Andrews (På dansk: Mig og Earl og den døende pige, People’s, 2015)
  8. Tricks af Ellen Hopkins
  9. Let’s talk about it af Erika Moen og Matthew Nolan
  10. Sold af Patricia McCormick