Siger forfatternavnet Olivier Bourdeaut dig noget? Det gjorde det ikke mig, jeg havde aldrig hørt om forfatteren før jeg fik hans nye roman ”For en håndfuld salt” mellem hænderne. Det viste sig, at være et ganske fornuftigt bekendtskab, at læse denne forfatter. To enspændere har slået sig ned i Sydfrankrig. Jean ønsker at leve isoleret […]

Siger forfatternavnet Olivier Bourdeaut dig noget? Det gjorde det ikke mig, jeg havde aldrig hørt om forfatteren før jeg fik hans nye roman ”For en håndfuld salt” mellem hænderne. Det viste sig, at være et ganske fornuftigt bekendtskab, at læse denne forfatter.

To enspændere har slået sig ned i Sydfrankrig. Jean ønsker at leve isoleret og tæt på naturen mens han beskæftiger sig med saltproduktion efter ældgamle traditioner. Michel er ejendomsspekulant af den sleske type, der er i Sydfrankrig mens hans lejlighed i Paris istandsættes. De to mænds veje krydses, der knyttes et bånd mellem dem, men et eller andet sted løber det helt af sporet. Det umage vennepar forbindes af et absurd løfte, en fælles fascination – og måske ligefrem et mord?

Et eller andet sted synes jeg, at ”For en håndfuld salt” er en lille smule excentrisk og absurd. Det er ikke dårligt ment, bogen er bestemt læseværdig. Jeg mindes bare ikke at have læst noget lignende, men det er kun fint.

Bogen er faktisk ret spændende og velskrevet, men også lidt gammeldags eller tung i sproget, det flyder ikke helt så let – men handlingen er god og fint gennemtænkt.

Jeg vil gerne læse mere af denne forfatter, jeg kan se, at han har skrevet en bog, der hedder ”Mens vi venter på Bojangles”, som jeg vil forsøge at opdrive i en boghandel eller et antikvariat.

Jeg giver bogen 4 stjerner med på vejen og håber næste bog af forfatteren vil være lige så læseværdig.

Lån bogen på Bibliotek.dk