Det er nærmest umuligt at vælge fem romaner, når man elsker litteratur så højt, som jeg gør. Bøger er mit brændstof. Jeg kan ikke skrive uden at læse – det er nødvendigt hele tiden at få nye ord ind i maskinen, nye formuleringer, nye blikke på verden og livet. Jeg burde også have fået plads […]

Det er nærmest umuligt at vælge fem romaner, når man elsker litteratur så højt, som jeg gør. Bøger er mit brændstof. Jeg kan ikke skrive uden at læse – det er nødvendigt hele tiden at få nye ord ind i maskinen, nye formuleringer, nye blikke på verden og livet. Jeg burde også have fået plads til Jess Ørnsbo, Dan Turell, Henrik Nordbrandt, IP Jacobsen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Henry Miller, Charles Bukowski, Malcolm Lowry, John Fowles, Hemingway, Durell, Angela Carter, Anders Bodelsen, Ian Rankin, Thomas Harris, Jo Nesbø, James Ellroy, Henning Mankell, Raymond Chandler og 250 andre, men nu blev det:

 

1) Michael Connelly: Det sorte ekko

Den er mit krimilitterære udgangspunkt over dem alle. Connellys tætte persontegning, hans barberede sprog og stramme plot er et pejlemærke for mig, når jeg skriver. Den har lært mig meget. Der er intet i denne bog, som ikke bidrager til historiens fremdrift. Det er et usandsynligt godt plot, en gribende og tragisk kærlighedshistorie, og så er det første gang, vi møder den moderne kriminalromans måske mest komplekse karakter: Harry Bosch. For mig fortsætter det i de næste romaner (Det tolvte offer, Den sidste prærieulv, De parallelle mord, Mafiaspil og Engleruten) som jeg betragter som det vigtigste den moderne krimilitteraturs har frembragt. Jeg har haft æren af at bliver kørt rundt i Los Angeles af Michael Connelly, som viste mig alle nøglestederne i Harry Bosch’ liv – det er stadig mit livs bedste sightseeing.

Læs en anmeldelse af ‘Det sorte ekko’

 

2) Søren Ulrik Thomsens digte 

De første digtsamlinger fra 80’erne tegnede verden som den så ud i en storby for et ungt menneske, og den sproglige intensitet og præcision var så markant, at jeg ind imellem følte det, som om jeg levede i et digt af Søren Ulrik Thomsen. Siden har jeg fulgt ham og læst alt, hans blik på København, på det moderne menneskes ensomhed i storbyen, på længslen efter den anden og på den omvendte skønhed, metropolerne rummer, har haft stor betydning for Axel Steens København. Der er mange referencer og slet skjulte sproglige hilsner til ham rundt omkring i mine romaner.

Læs anmeldelser af Søren Ulrik Thomsens værker

 

 

3) John le Carré: Spionen der gik sine egne veje

Spionlitteraturens smukkeste og ondeste kærlighedsroman. John le Carrés kondenserede impressionistiske stil, hvor livsskæbner og begivenheder handles af i en præcist registrerende sætning, står for mig som noget af det bedste, litteratur kan byde på. Jeg beundrer hans stil utrolig meget. Portrættet af den landflygtige spion, Jerry Westerby, der bor på en skaldet høj i Toscana med sin fladbrystede elskerinde, har jeg aldrig glemt. Og Hong Kong blev en mytisk litterær by for mig på grund af denne roman.

 

 

 

 

4) Klaus Høeck: Canzone

Politiske og romantiske digte fra 70’ernes Nørrebro. Der er et digt til hver gade, og de har unik blanding af aggression, fortvivlelse, ømhed, vemod og længsel i sig. Afgjort den bog, jeg har læst oftest. Mit litterære Nørrebro havde set helt anderledes ud uden den. Specielt digtene fra Assistens og Dronning Louises Bro har betydet meget for mig. Også dem er der referencer til flere steder i mine bøger.

 

 

 

 

5) Ed McBain: Station 87-serien

Min første krimilitterære læseoplevelse. Min far havde godt nok læst Edgar Allan Poe højt for mig, men det var gyserhistorier. Ed McBain lærte mig, hvordan en historie fortælles uden så meget pis. Han skriver no nonsense krimier fra en moderne storby med pænt fokus på detektivernes privatliv, hans plots virker altid, han skriver stramme, intense og ofte morsomme dialoger og har med kollektivet fra Station 87 skabt et ualmindeligt varieret persongalleri, som man vender tilbage til igen og igen – det kan man så også roligt gøre, da der er 51 romaner i serien. Station 87-serien er anerkendt som en af det forrige århundredes vigtigste krimiserier, og Ed McBain har fået alle de udmærkelser og priser, man kan få, hans bøger er solgt i 110 millioner eksemplarer og solgt til over 40 lande. Stort set alle er udkommet på dansk på obskure for længst krakkede og lukkede serieforlag. Find det nærmeste antikvariat og kig i bogkasserne, hvor han gemmer sig til typisk en tier stykket. ”Dødens Håndlanger”, ”Hedebølge”, ”Snigskytten”, ”Nocturne”, ”Den onde by” og bøgerne om den døve mand, ”Døv mands kup”, ”Døv mands hævn” og ”Med kærlig hilsen” og ”Otte sorte heste” er alle fremragende romaner, men bundniveauet er så højt hos McBain, at man som minimum får tidløst krimihåndværk.

Læs anmeldelser af ‘Snigskytten’ og over 50 andre McBain titler

 

_________________________________________________________________________________________________

 

Foto: Les Kaner

Om Jesper Stein:

Dansk journalist og forfatter.

Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Ansat på Morgenavisen Jyllands-Posten siden 1996 med politi- og retsstof som hovedområde. Siden 2005 kulturjournalist med litteratur som stofområde. Fuldtidsforfatter siden 2015.
Fik Det Danske Kriminalakademis debutantpris for ‘Uro’. Vandt de gyldne laurbær for ‘Aisha’.

Følg Jesper Stein på Facebook

Læs anmeldelser af Jesper Steins bøger på Bogrummet

 

 

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________