Den prisvindende forfatter, Paul Auster, er død i en alder af 77 år.

Tirsdag d. 30. april døde forfatteren Paul Auster i en alder af 77 år som følge af komplikationer fra lungekræft. Det bekræfter vennen og kollegaen, Jacki Lyden, overfor bl.a. The Guardian.

Auster debuterede under pseudonymet Paul Benjamin i 1982 med bogen Squeeze Play (på dansk i 2003 på Forlaget Per Kofod) og brød igennem med sin New York-Trilogi, der på dansk er udgivet af Lindhardt og Ringhof.

Seneste værk fra Auster blev bogen Baumgartner (Lindhardt og Ringhof), der udkom i efteråret 2023.

Paul Auster har siden 1982 været gift med forfatter Siri Hustvedt.

Foto: Spencer Ostrander