Forfatterportræt: Knud Holst – noveller og lyrik

Med Knud Holst rammer vi året 1936, hvor en dreng bliver født ind i et ganske indremissionsk hjem. Vi er i Vendsyssel, og vi møder Knud Holst, lige som han kommer til verden. Knud Holst er Hanne-Vibeke Holsts fader.

Knuds forældre er ikke rige, så tværtimod. De er noget så arbejdsomme, slidsomme endda, og de vender hver en krone i dagens løb. Knud vil gerne undgå denne livsførelse. Han har et kald at gå i retning af. Han kan tegne, og han opøver hurtigt sine evner i det felt, samtidig med at han i grundskolen straks fanger den magi, der er ved ord. Han læser alt, han kan komme i nærheden af, og da han rammer realskolen og sidenhen gymnasiet, begynder han fluks at forfatte. Han fører blyanten som en pensel og maler alskens digte og noveller frem på lærredet. Han har ét mål; han vil være berømt, for derigennem kan han komme til at tjene dejligt mange penge. Han flytter til Løkken, og pludselig er drømmen i færd med at folde sig ud som virkelighed.

Det er i dette miljø, Knud møder Kirsten, som han kalder Bu. Hun er lyset i tilværelsen, og hun beriger ham med tre børn.

I løbet af 1960’erne får Knud gang i skriften, og han slår meget solidt sit navn fast – han bliver betragtet som tidens store novelleforfatter og tilmed lyriker.

Han bliver inviteret ind hos Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen, to af tidens helt store helte, og han bliver sat i forbindelse med tidsskriftet Vindrosen.

En anden side af sagen er, at Knud på samme tid har en indædt kamp med sig selv, for tungsind og dystre tankegange lurer i hjørnet af hans bevidsthed, og det er netop denne kamp, der på daglig basis og dermed på sigt er med til at sætte skriveriet i stå. Derfor lykkes han faktisk aldrig med det store romanprojekt, han sådan brænder for, og undertiden knirker ægteskabet også – for han har meget svært ved at anerkende, at Kirsten slår igennem som krimiforfatter. Dæmonerne vokser, og Knud bliver nu rigtig gode venner med alkoholen.

Læs mere om Knud Holst her