For første gang omsatte de britiske forlag for over 7 mia. pund i 2023.

Den britiske forlagsbranche havde et særdeles godt 2023, hvor man for første gang omsatte for mere end 7 mia. britiske pund (GBP). I alt blev det en omsætning på 7,1 mia. GBP, hvilket er en vækst på 3%. Det skriver The Bookseller.

Væksten skyldes primært fremgang på det digitale område, hvor man vækstede med 5% til 3,2 mia. GBP. Ligeledes formåede man at vækste på det vigtige eksportområde med 4% til 4,4 mia. GBP. Salget til det britiske marked forblev uændret på 2,6 mia. GBP.

Forlagenes omsætning på fysiske bøger til det britiske marked steg med 2% til 1,9 mia. GBP, mens den digitale omsætning steg med hele 13% til 484 mio. GBP.

Dan Conway, der administrerende direktør for den britiske forlagsforening, er begejstret for, at den britiske forlagsindustri har rundet de 7 mia. GBP på omsætningen og mener, at tallene afspejler den økonomiske værdi, som branchen har for økonomien i Storbritannien.

Foto: Aleks Marinkovic/Unsplash