Fra magasinet: Regnbuerne i litteraturen

Perspektivet

I 1930 blev det lovligt for mænd at have sex med hinanden, så længe begge var over 18 år. Sex mellem kvinder blev ikke nævnt, da man dengang mente, at kvinder ikke kunne være homoseksuelle. Det var altså en lov, der kun omfattede mænd. Først i 1973 blev der stillet forslag om, at den seksuelle lavalder for både heteroseksuelle og homoseksuelle skulle ligestilles. Forslaget blev vedtaget i 1976, således at den seksuelle lavalder for homoseksuelle blev 15 år, hvilket den som bekendt stadig er i dag. Dog skal vi frem til 1981, før homoseksualitet ikke var anført som en psykisk sygdom, og i 1989 blev det lovligt for homoseksuelle at indgå i et registreret partnerskab som alternativ til ægteskab.
I 1983 åbnede Wilhelm von Rosen, efter en indædt kamp, et bibliotek i indre København, der kunne repræsentere kulturen indenfor bøsser og lesbiske. I dag varetages biblioteket af frivillige, og en af dem er Anders, der mener, at seksualiteten altid har været til stede i litteraturen:
– Seksualiteten har altid spillet en rolle i litteraturen. Hvad var Odysseus og Romeo og Julie uden seksualitet? Det er klart, at der er milevidt forskel på, hvordan det er blevet behandlet i Herman Bang og  Christian Kampmanns tid til i dag, hvor åbne homoseksuelle forfattere vinder de største litteraturpriser, vi har herhjemme. Bang blev beslaglagt og dømt, selv om han ikke skrev om homoseksualitet.

LGBT+ Biblioteket vender vi tilbage til senere i artiklen.

Mænd og kvinder

I litteraturen har der i mange år været begrænset materiale om seksualitet, der bryder normen. Det kan skyldes samfundets syn på homoseksuelle og de begreber, der ofte har været forbundet med dem, som  f.eks. AIDS. LGBT+ Biblioteket åbnede i begyndelsen af 80’erne, men der var mange andre biblioteker, der på ingen måde havde samme udvalg, husker forfatter Tomas Lagermand Lundme:
– Bibliotekaren blev nærmest grå i hovedet, da jeg spurgte efter materiale. Jeg blev henvist til nogle bøger fra 70’erne, som jo ikke var særligt oplysende for en dreng som mig dengang i 80’erne, hvor jeg sprang ud.
Tomas har skrevet bøger i 25 år og har altid skrevet ud fra sin egen agenda, og hans oplevelser med skolebiblioteket som ung mand har sat sig fast:
– Jeg vil gerne give unge de muligheder, jeg ikke havde, og det er virkelig blevet en mission for mig at skrive og fortælle om mindre stereotype drengeroller. Jeg laver ikke glansbilleder, men fortæller om, hvordan det virkeligt er og om at blive marginaliseret. Det er måske derfor, at mange af mine ting bliver ved med at være aktuelle. Jeg får i hvert fald stadig mange henvendelser fra personer, der har det svært, selvom jeg hverken er psykolog eller lærer. Jeg er bare en forfatter, der gerne vil hjælpe personer med at være sig selv, siger Tomas.

Selvom der er kommet mere litteratur om f.eks. kønsidentitet, kan det være svært for unge at finde litteratur, som de kan spejle sig i:
– Det ER blevet bedre – særligt indenfor de seneste fem år. Men der er stadig et stykke vej igen. En af udfordringerne er for eksempel, at bøsser ofte bliver fremstillet som flamboyante og ekstreme. Kedelige bøsser kommer aldrig på tv, og derfor kan det være svært for unge at finde litteratur, som de kan spejle sig i. Vi har brug for mere hverdag i litteraturen, opfordrer Tomas.

Krimiforfatter Martin Holmslykke føler også, at man er kommet langt i at få seksualitet ind i litteraturen.
– Det virker til, at seksualiteten er blevet en mere naturlig del af litteraturen, på samme måde som i film og i det virkelige liv. Jeg synes, at seksualitet, i alle dens afskygninger, indgår i litteraturen med stor  accept, siger Martin.

Forfatter Kristina Nya Glaffey, der har skrevet om lesbiske forhold igennem ti år, føler, at litteratur om lesbiske har levet et usynligt liv.
– Historisk set har lesbisk litteratur og kultur levet et mere usynligt liv end bøssernes. Måske fordi lesbiske forhold nu om dage ligner den traditionelle kernefamilie mere, og fordi der har været love, der var  gældende for bøsser, men ikke for lesbiske, påpeger Kristina.
Kristina mindes også et begrænset udvalg i sine unge dage, men synes også, at de stereotype beskrivelser er en udfordring.
– Da jeg var ung, var der ikke særlig meget litteratur om lesbiske – og det er der sådan set stadig ikke. De lesbiske figurer, der er i bøger, er ofte afseksualiserede eller repræsenterer en kontrast til den heteroseksuelle hovedperson i fortællingen. Jeg synes virkelig, der er et behov for noget opløftende og sjovt om lesbiske, pointerer Kristina.

Homolitteratur

Alle tre forfattere har haft svært ved at finde godt materiale om seksualitet i deres unge dage, men i takt med at seksualiteten er begyndt at finde vej ind i litteraturen, er begrebet Homolitteratur kommet til – og det er ikke en dårlig ting, mener de tre forfattere:
– Der er ikke noget i vejen med at synliggøre, at der er bøger om emnet. Personligt vil jeg gerne kunne finde en hylde med den genre, fortæller Kristina Nya Glaffey og Tomas Lagermand Lundme er enig:
– Jeg synes faktisk, at det er en god idé med den kategorisering. Jeg synes ikke, det gør noget, at vi holder dem lidt i hånden, når de er på jagt efter læsestof om området, mener Tomas.
Martin Holmslykke er enig, selvom han hellere så, at de læste ‘almindelig litteratur’:
– Jeg synes, at genren homolitteratur er en god ting for unge, som forsøger at finde sig selv. Jeg så dog hellere, at de læste ‘almindelig’ litteratur, hvor homoseksualitet indgår som en naturlig ting. I min  spændingstrilogi, Freja, er min ene hovedperson uafklaret rent seksuelt, og jeg håber, at det kan være med til at vise, at seksualitet kan være mange ting, fortæller Martin Holmslykke.

Tilgængeligheden og tendensen

Repræsentation og tilgængelig er buzzwords, når vi snakker litteratur, der bevæger sig ind på LGBT+ området. Heldigvis er der steder, hvor det er muligt at finde litteratur, og hvor de nærmest ikke har andet. Et af de steder er Buens Bogcafe i Aalborg, der blev stiftet i april 2021 som den første boghandel i landet, der er specialiseret. Stedet drives af Emma og Kristine, som følte, der manglede et samlingssted for LGBT-miljøet
– Der er masser af foreninger i Nordjylland, men der var ikke noget samlingssted heroppe, da vi fik ideen, og vi syntes, at der manglede et sted, hvor bøger om LGBT+ er tilgængelige. Det kan være svært at finde rundt i det, hvis du søger ‘LGBT’ på Saxo eller nettet. Vi kuratorer og giver god service til dem, der kigger forbi, fortæller Kristine. Selvom man måske kunne forestille sig, at bogcafeen kun får besøg af personer fra LGBT+ miljøet, kan man godt tro om, understreger Kristine:
– Vi har alle mulige slags kunder. Det er folk i alle aldre fra alle køn, børnefamilier og pædagoger, der søger viden om området. Der er en anden villighed til at snakke om køn, identitet og seksualitet, end der har været før, og det mærker vi tydeligt. Der kommer folk helt fra Århus for at besøge os, hvilket jeg tror har noget at gøre med, at vi er et alkoholfrit samlingssted, og det fornemmer jeg, måske er en mangelvare, siger Kristine.

Butikkens ejere oplever tit, at de bliver spurgt om råd i forhold til en given situation, men de mener ikke, at det er deres opgave.
– Vi har ikke i sinde at rådgive om, hvad vores besøgende skal gøre i netop deres situation. Der vil vi hellere pege dem i retning af, hvilket materiale der kunne være aktuelt for dem, for det kan være svært at finde det rigtige materiale. Der er mest skønlitteratur til unge, men ikke så meget ordentligt faglitteratur, fortæller Kristine.
Emma og Kristine har fået en god start på deres forretning, og flere har spurgt, om de ikke ville udvide konceptet andre steder i landet:
– Vi har fået masser af opbakning fra lokalsamfundet, og folk har taget rigtig godt imod os. Der er flere, der har spurgt, om vi ikke kunne åbne i andre byer også, og det tager vi som et skulderklap, men vi synes også stadig, at det hele er så nyt, men hvem ved, smiler Kristine fra Buens Bogcafe.

I København har de på LGBT+ Biblioteket 5.000 titler, og det er Nordens største samling af litteratur, der repræsenterer kulturen omkring bøsser og lesbiske. Biblioteket startede tilbage i 1983, efter at historikeren Wilhelm von Rosen havde kæmpet i 4 år, for at foreningen Landsforeningen for bøsser og lesbiske – Forbundet af 1948 (senere blev foreningen til LGBT+ Danmark red.) kunne udvide med et lille bibliotek, der kunne repræsentere kulturen. Sådan er det også i dag, men efter et par flytninger er man havnet i Vestergade, hvor man tager imod de flere og flere besøgende:
– Der kommer selvfølgelig medlemmer af foreningen, men der har i årenes løb også været mange forskere og studerende, der har brugt vores samling til opgaver. I de seneste år har der været en stigende  efterspørgsel efter materiale og vejledning til skoleprojekter. Før var det mest 3.g’ere, der kom, men nu får vi også henvendelser fra udskolingsklasserne og nogle gange endda yngre, der arbejder med opgaver inden for normbrydende køn og seksualitet, siger Anders fra LGBT+ Biblioteket og fortæller, at der kommer flere og flere bøger, der er aktuelle for biblioteket:
– Der er forårsgrøde i luften. Biblioteket har en støtteforening, som hvert år udarbejder en fortegnelse over et udvalg af bøger på dansk med LGBTQ+ tema’. I 2021 var denne fortegnelse for første gang over 105 bøger og er næsten fordoblet de seneste år. Det er også tydeligt, at der er forfattere, som ser et marked indenfor netop dette område – specielt bøger for småbørn om regnbuefamilier og for unge, slutter Anders.

Konklusionen

Konklusionen på samtalerne må være, at LGBT+ litteratur har væsentlig bedre vilkår end nogensinde før. Dog er der stadig et behov for, at der kommer mere stof, der ikke standardiserer, men guider personer med jordnært materiale, som man lettere kan spejles i. Men positivt er det, at fremtiden for LGBT+ litteratur ser lysere ud, og at udviklingen går den rigtige vej. Det gavner alle.

Tekst oprindeligt udgivet i Bogmarkedets årlige magasin, der udkom til Bogforum 2022