Frederik Strand: De forbudte billeder – pornografiens historie fra forbud til frigivelse

De forbudte billeder er en imponerende smuk og gennemarbejdet bog, der fortæller om tiden før pornografiens frigivelse i 1969. Om kampen mellem frisind og censur, den svære balance mellem kriminalitet og kunst, videnskab og lideskab. Om dengang, hvor nøgenhed og æggende kroppe kunne medføre store bøder og fængselsstraf.

Bogen ruller et meget spændende kapitel ud om det mindre kendte stykke af danmarkshistorien – nemlig tiden før pornografiens frigivelse. Den fortælles med udgangspunkt i den samling af forbudte billeder og andet materiale, som politiet konfiskerede i årene fra 1866, hvor Danmark fik sin første pornografilov.

Vi hører historien om politiets såkaldte IV Inspektorat (bedre kendt som pornopolitiet), der blandt andet havde til opgave at bekæmpe utugt og usædelighed i Danmark. De beslaglagde massevis af bøger, malerier, fotografier og blade, som man dengang anså som stødende og undergravende for samfundsmoralen. Det blev til et omfattende arkiv, bedre kendt som Utugtsarkivet.

Med det brogede arkiv som udgangspunkt præsenteres vi for billedpornografiens udvikling lige fra politiets dokumentation af “offentlige fruentimmere” og kriminelle over kunstens “utugtige” fremstilling af kvinder og mænd i erotiske situationer. De fleste af motiverne synes dog ganske uskyldige med nutidens øjne.

Bogens præsenterer os primært for den kunst, der blev konfiskeret. Der er for eksempel meget smukke billeder af kunstneren Rodin, hvis nøgne skikkelser blev betragtet som pornografiske. Vi præsenteres også for den danske fotokunstner Mary Willumsen, som gik fra at lave meget smukke billleder af badeliv på badeanstalten til at lave såkaldte “franske postkort” med en erotisk vinkel, som der var mange penge i. Så er man kunst- og fotointeresseret er bogen den rene nydelse.

Utugtsarkivet fungerede også som undervisningsmateriale for politifolkene, som skulle lære at vurdere, hvor grænsen mellem det tugtige og utugtige befandt sig. De skulle med andre ord lære at vurdere om billeder, film og remedier var utugtige og dermed ulovlige at distribuere videre. Vi følger deres sondringer – hvornår var materialet kunst og hvornår var det utugtigt? Bogen viser også eksempler på, hvilke billeder, der rent faktisk gik igennem censuren. Det var især dem, der viste nøgenhed i en kulturelt acceptabel kontekst. Og det er meget interessant.

Selvom bogens titel måske kan skræmme sarte sjæle væk, skal man ikke lade sig afskrække. Bogen indeholder stort set ingen billeder af stærk pornografisk karakter. Derimod er bogen et interessant debatindlæg om kontrol, kultur og censur. På mange måder minder de mig om den subtile og nogle gange urimelige censurering, vi oplever på Facebook og andre sociale medier i dag.

Værd at vide er også, at bogens forfatter er museumsleder og historiker Frederik Strand. Hans har med prisværdig omhu gennemgået Utugtsarkivet, som blev genopdaget, da det blev flyttet til Politimuseet i 1993. En stor og beundringsværdig indsats, som har bragt endnu et spændende stykke dansk kulturhistorie til live. Læs, læs, læs.

Frederik Strand: De forbudte billeder – pornografiens historie fra forbud til frigivelse, Lindhardt og Ringhof, 29. maj 2019, 400 sider, rigt illustreret.