Frostfire

Denne bog var delvist et cover buy – dvs. en bog, jeg blandt andet købte på grund af den pæne forside. Den kaldte bare på mig! Og så havde ‘Frostfire’ også en ret høj rating på Goodreads, så efter lidt betænkningstid endte jeg med at købe den.

‘Frostfire’ er skrevet af Amanda Hocking og er første del i en serie om Bryn – en ung pige i Kanin-troldeklanen. Hun ønsker at blive en del af kongens elitevagter, og hun arbejder hårdt for sagen – i første omgang med at opspore troldebørn, som troldeforældrene i al hemmelighed har placeret hos rige mennesker og derefter henter, når troldebørnene bliver teenagere. Bryn er god til det, men hendes arbejde bliver pludselig udfordret af, at et tidligere medlem af klanen begynder at kidnappe de unge trolde. Og det er ikke hvem som helst. Konstantin, som han hedder, forsøgte at dræbe Bryns far, da hun var yngre, og det var kun takket være hende, at faren overlevede. Men nu er hendes fjende tilbage, og hun vil gøre alt for at stoppe ham.

Jeg var en smule distraheret af en række af udtrykkene i starten. Forfatteren har hentet inspiration fra Skandinavien (som hun nævner en del gange i løbet af bogen), men reelt set er det kun Sverige, hun har hentet udtrykkene fra, så det virkede underligt, at hun blev ved med at referere til Skandinavien som helhed. Men det forvirrende skyldtes naturligvis, at jeg som dansker sagtens forstod de svenske/skandinaviske ord, som skulle virke fantasy-agtige, og jeg havde blandt andet lidt svært ved klannavnene Kanin og Trylle, som lød lidt… fjollede.

Fantasyverdenen er lidt utraditionel, da man her følger troldene, og i denne udgave minder de en del om mennesker. Jeg synes, at deres behov for at snige deres små børn ind i menneskenes hjem i bedste (værste) gøgestil, så børnene kan vokse op i et rigt hjem, er velgennemtænkt. Ikke mindst fordi børnene så kan bringe menneske-rigdommene med sig tilbage til troldene, når de bliver hentet som teenagere.

Jeg savnede til gengæld lidt mere fremdrift i historien og ikke mindst personudviklingen. Det virkede som en kortere bog, end det egentlig var. Samtidig var der for mange spørgsmål, der ikke blev besvaret. Det er helt fint, at forfatteren bygger op til, at der vil komme en række afsløringer og forløsninger i de næste bøger, men det virkede som om, at det kun var de første byggesten, der blev lagt – der blev ikke rigtig bygget oven på i første bog.

Så kort opsummeret: ‘Frostfire’ foregår i en stemningsfuld og interessant fantasyverden. Historien er rimelig traditionel med en stærk ung pige/kvinde, der kæmper for at bevise sit værd, men som selvfølgelig også er lidt forelsket i en, hun ikke bør forelske sig i. Der mangler fremgang i historien, hvilket gør det til en lidt uforløst læseoplevelse – til gengæld har den heller ikke skræmt mig væk, så måske vil jeg en dag læse næste bog i serien. Umiddelbart var der dog ikke noget i bogen, som gjorde mig sulten efter at læse mere.