Det er ikke så lang tid siden, at Maria Wendt sidst var gæsteblogger på Bech’s Books. Nu er Maria tilbage med en anmeldelse af Hovedvej 9 af Tina Frennstedt. Maria skriver også blogindlæg på Outsideren, hvor man kan finde hendes indlæg på: Mit liv med angst. Derudover kan Maria følges på Instagram: maria.blogger.wendt. Sidst i indlægget… Læs mere Gæsteblogger om Hovedvej 9

Det er ikke så lang tid siden, at Maria Wendt sidst var gæsteblogger på Bech’s Books. Nu er Maria tilbage med en anmeldelse af Hovedvej 9 af Tina Frennstedt.

Maria skriver også blogindlæg på Outsideren, hvor man kan finde hendes indlæg på: Mit liv med angst. Derudover kan Maria følges på Instagram: maria.blogger.wendt.

Sidst i indlægget er en oversigt over de bøger, som Maria har anmeldt på Bech’s Books.

Titel: Cold Case: Hovedvej 9
Forfatter: Tina Frennstedt
Antal sider: 396
Udgivet: 2021 på forlaget Gyldendal

En efterårsaften i 2004 blev den unge musikstuderende Max brutalt stukket ihjel på vej hjem efter en aften i byen. Mordet blev ikke opklaret og endte som en ”cold case”. 15 år senere bliver den berømte kunstner Mischa Lindberg slået ihjel under mystiske omstændigheder, og hendes død trækker tråde tilbage til mordet på Max. Det er op til kriminalkommisær Theresa Hjalmarsson at opklare mordet på kunstneren, og dermed åbne for Max’ sag.

Tess Hjalmarsson er kriminalkommissær og leder af Cold Case gruppen, der står til at blive lukket ned. Hendes privatliv er et rod og professionelt kæmper hun en indædt kamp for at holde gruppen fra nedlukning. Hun er blevet skilt fra sin partner, Angela, og står overfor nye valg i livet. I forbindelse med mordet på kunstneren, sker en række voldsomme hændelser og flere menneskeliv er i fare. Men hvad har hændelserne med mordene på Max og Mischa at gøre? Og kan Tess nå at opklare forbrydelserne, inden Cold Case-gruppen bliver lukket ned?

Billede af: Hovedvej 9 af Tina Frennstedt. Billede taget af Maria Wendt.Hovedvej 9 af Tina Frennstedt. Billede taget af Maria Wendt.

Cold Case: Hovedvej 9 er den selvstændige fortsættelse til ”Cold Case: Forsvundet”. Selvom jeg ikke har læst den første bog i serien, var jeg fint underholdt. Den sprang lidt rundt i tiden, og det kunne godt være lidt forvirrende, men da først at man som læser kunne se hvordan bogens struktur og historie var sat sammen, måtte jeg læse den færdig. Jeg var ikke ”blown-away” over historien, og jeg synes heller ikke at spændingsniveauet var højt. Men jeg er helt sikker på, at krimifans vil synes godt om bogen, og da den foregår lige ovre på den anden side af sundet, er der også tråde til København.

For mig som læser var jeg ikke helt oppe at ringe over krimien. Jeg sad tilbage med en lidt flad fornemmelse, og det er ærgerligt. Om det er fordi jeg ikke har fået læst den første bog, skal jeg ikke kunne sige, men jeg er sikker på at den vil underholde andre krimilæsere. Derfor giver jeg ”Cold Case: Hovedvej 9” tre stjerner og anbefaler den til alle der kan lide en god svensk krimi.

Denne anmeldelse er skrevet af Maria Wendt; Blogger, boganmelder og forfatter.

Billede af: 3 af 6 stjerner /Maria3 af 6 stjerner /Maria

Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702286335
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Väg 9
Oversætter: Anders Juel Michelsen
Sider: 396

Maria har tidligere anmeldt disse bøger på bloggen:

Bødker, Stine: Klar til kærlighed
Corfixen, Kristian: Sygeplejersken
Gunnis, Emily: Pigen i brevet
Holm, Gretelise: På tryk – gennem et halvt århundrede
Marstrand-Jørgensen, Anne Lise: Margrete I
Paris, B.A: Dilemma
Wasserman, Robin: Piger i brand

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.