Geir Tangen: Død mands tango

Han gør det sørme godt, ham Geir Tangen. Med en kunstners sikre hånd har han malet et fuldendt billede med sans for helheden og fyldt med alle de detaljer, der skaber et godt maleri, som man ikke bliver træt af. Han har skrevet endnu en god krimi. Jeg har været så godt underholdt med Død mands tango, som er tredje og afsluttende bog i trilogien med politiefterforskeren Lotte og journalisten Viljar. Tangen er en eminent skribent. Han skriver med humor, med sans for sproglige virkemidler og med dyb forståelse for krimigenren, som han også viser med sit kærlige, men måske også lettere ironiske efterord.

Hvis du ikke har læst de to første bøger, så stop her, så du ikke får for megen viden, hvis du skal i gang med trilogien.

Viljar har fået en knæskade efter skudepisoden fra Hjerteknuser og Lotte er mentalt ikke helt klar. De har begge deres hemmeligheder, som gør livet svært. Så det er to lettere amputerede helte, der er starter Død mands tango op. Lotte, som altid forsøger at gøre ting korrekt, lider under, at hun har dækket over Viljars nedskydning af nynazisten Geirmund Bakken.

Men de to har ikke tid til at pleje sig selv. For deres by Haugesund bliver ramt af række virkeligt modbydelige mord. Ofrene er blevet ramt af deres værste mareridt, da de bliver dræbt af det, som de er allermest bange for. Det ene offer er en kvinde, hvis største skræk er rotter, og det er rotter, der slår hende ihjel hjulpet på vej af morderens kolde hånd. Et andet offer er super allergisk over for bier, og netop den morgen, hvor han møder sit endeligt, har han ikke sin livsreddende ampul på sig.

Lotte og hendes kollegaer får hænderne fulde med de bizarre mordsager og samtidigt jager de en terrorist, som måske, måske ikke kan blive redningen for Lotte og Viljar. For kan de lade ham tage skylden for det skæbnesvangre skud fra Hjerteknuser. Og kan de leve med det? Eller er det bedre at melde sig selv?

Viljar har sluttet sig sammen med Johs om at lave en række podcasts om cold cases, hvor de går tilbage til tidligere mordsager, og afdækker sagerne ved at interviewe bl.a. venner og familie. De kommer af på sporet af en sag, der krydser det Lotte arbejder med.

Lotte har samtidigt opdaget noget ganske foruroligende. For de frygtelige mord har en gennemgribende fællesnævner, og det er en fællesnævner, som gør hende skrækslagen. Sammen og hver for sig arbejder Lotte og Viljar sig ind på sandheden og den er ikke for sarte sjæle.

Hvis du skal have en god læseoplevelse indenfor krimigenren, så skal du række ud efter Tangens Maestro, Hjerteknuser og Død mands tango. Selv om hans trilogi stopper her, så håber jeg på mange flere krimier fra hans hånd. Jeg er stadig fan!

Geir Tangen, Død mands tango, forlaget Modtryk, oversat af Anders Johansen, 330 sider, maj 2019