Ghosting i den norske bogbranche

Begrebet ‘Ghosting’ bliver i disse tider diskuteret flittigt blandt forfattere i Norge. ‘Ghosting’ defineres i opslagsværket Den stor danske som ‘at afslutte en relation ved pludseligt at forsvinde ud af modpartens liv eller undlade at svare på henvendelser fra modparten’.

Oversat til bogbranchen betyder det, at bogprojekter pludselig afbrydes eller at forlag undlader at svare på henvendelser fra forfatteren.

– Nogle forlag lover forfattere mere, end de kan holde. Det er en meget dårlig vane, som bestemt ikke løses ved at ‘ghoste’, eller ved at lade være med at svare forfatteren. Alligevel ender den slags sager overraskende ofte på vores bord, siger Anna Stabell, der er juridiske rådgiver hos den norske forfatterforening NFFO, til Bok365.

– Vi får mange sådanne henvendelser om året, og vi bistår mange medlemmer i forhandlinger. Desværre er der nogle gange ikke meget vi kan gøre for forfatteren, før de har underskrevet en aftale. Forlaget har som udgangspunkt ingen pligt til at udgive bogen, før der er indgået en skriftlig aftale, siger Stabell, der mener, at der ligger et ansvar hos forlagene i forhold til at oplyse, hvilke rettigheder en forfatter har.

– Den kreative proces frem til den færdige bog er ofte præget af et tæt personligt samarbejde med redaktøren. Det er så meget desto vigtigere at skabe ordentlige rammer. Spørgsmålet er jo, om forlaget er villig til at investere i en udgivelse eller ej, siger Stabell.

I en artikel på Bok365 indrømmer forlagene, at de ‘måske kunne have været bedre til at kommunikere, at det ikke altid ender med udgivelse’.

– Forfattere skal være opmærksomme på, at de er i en forhandlingssituation, og at de frit kan forhandle og kan sende manuskripter til andre forlag. I Bok365s artikel fortæller forlagene, at de ikke har tradition for at kræve eksklusivitet. Men når forfatteren har indgået en  forhåndsaftale, er det netop det, de gør, siger Stabell.

For Stabell er problemet med forhåndsaftalerne, at det stiller forlagene et bedre sted end forfatterne.

– Ved at underskrive en forhåndsaftale forpligter forfatteren sig til at udvikle og levere et manuskript til det forlag, de er bundet til. Forlaget forpligter sig derimod ikke til noget. Forhåndsaftalen giver forlaget eneret til at udgive, men de kan også frit vælge ikke at udgive bogen. En sådan aftale kan give forfatterne en falsk tryghed, fortæller Stabell og indrømmer, at der naturligvis er et ansvar fra begge sider:
– Der er risici på begge sider i et bogprojekt, og vi klar over, at forlag og forfattere ikke altid når målet om et samarbejde. Men hvis forlaget skal kræve eksklusivitet i denne periode, skal de betale for det – og de skal heller ikke trække sig stille og roligt tilbage ved at ‘ghoste’ forfatteren. Juridisk set er det en gråzone, men et vist minimum af skik er på sin plads, siger Stabell, er anbefaler at man tager fat i forfatterforeningen i forhold til at vurdere om en sag har noget på sig.

Foto: Ilja C. Hendel