Forlagets beskrivelse: Jeg fortalte historien igen. Og igen. Samme historie. Forskellige ansigter kiggede på mig, forskellige ører lyttede. Jeg fortalte dem det hele. Eller, altså. Næsten det hele. Annies mor er seriemorder. I ly af sit arbejde som sygeplejerske på et asyl for voldsramte kvinder lokker moren børnene fra de kvinder, hun burde hjælpe. Annie … Continue reading “Good me – bad me” af Ali Land

Forlagets beskrivelse:

Jeg fortalte historien igen. Og igen. Samme historie. Forskellige ansigter kiggede på mig, forskellige ører lyttede. Jeg fortalte dem det hele. Eller, altså. Næsten det hele.

Annies mor er seriemorder. I ly af sit arbejde som sygeplejerske på et asyl for voldsramte kvinder lokker moren børnene fra de kvinder, hun burde hjælpe. Annie er tvunget til at hjælpe sin mor, indtil det en dag bliver for meget. Annie angiver sin mor til politiet, og derefter tildeles hun en ny identitet og sættes i familiepleje frem til retssagen. Men blod er tykkere end vand, og selvom Annies mor ikke længere har fysisk kontrol over hende, spøger hendes stemme stadig i Annies hoved. Og selvom Annie så gerne vil være god, er der noget mørkt i hende, der trækker..

 

Betina Nielsens anmeldelse:

En fin lille krimi, hvor vi har teenageren Annie som hovedperson og jeg-fortæller.

Hendes mor er seriemorder, og da Annie til sidst får nok af sin mors grusomme handlinger, angiver Annie selv sin mor til politiet.

Da mor er stuvet godt af vejen i fængsel, tror Annie, at hun nu skal prøve at leve et almindeligt liv. Hun får en ny identitet og kommer til en plejefamilie, hvor han skal være frem til retssagen mod hendes mor.

Det der egentlig skulle/burde være lykken for Annie, viser sig ikke at være så let. Hun har hele sin barndom været udsat for så groteske og umenneskelige ting, at hun nu kæmper med sit gode og onde jeg hele tiden. Det er ikke nemt at være sig selv, når man samtidig er vant til at være mors pige. Annie bliver nødt til at træffe nogle skæbnesvangre valg, der viser, hvor langt hun vil gå for at bevare det “normale”.

En spændende og meget anderledes krimi, hvor man som læser vakler mellem ens mening om Annie og hendes handlinger, samtidig med man gerne vil have en bid mere at vide om hendes fortid.

Tre krimihjerter

 

Har du læst den? Hvad synes du?