Greven af Monte Cristo

‘Greven af Monte Cristo’ af Alexandre Dumas

Når hævnen er sød som honning og bitter som kaffeDen unge sømand Edmund Dantes har en meget lovende fremtid. Inden længe skal han giftes med sin skønne forlovede, og hans karriere går også forrygende. Desværre er det ikke alle, der under ham den lykke, så to af hans bekendte stikker ham som hemmelig agent for Napoleon (der på dette tidspunkt sad fængslet på Elba). Edmund bliver sendt til fængselsøen If, hvor han tilbringer de næste mange år uden nogen kontakt til sin forlovede, sin far eller sine venner. Til sidst får han dog mulighed for at flygte med hjælp fra en medfange, der ikke selv kan tage med. Inden flugten har medfangen fortalt Edmund om en nedgravet skat, og det viser sig, at det ikke er galemandssnak – den mystiske skat findes, og Edmund er nu styrtende rig. Hvad vil han bruge pengene til? At hævne sig på mennesker, der er skyld i hans ulykke.

Historieundervisning i dramatiske omgivelser‘Greven af Monte Cristo’ foregår i en historisk kontekst, og selvom det ikke fylder voldsomt meget i resten af historien, så er den del ret vigtig for starten af fortællingen. I forordet er der en fin gennemgang af de historiske begivenheder op til og under bogens handling, men desværre røber forordet også ret meget af handlingen, så det skal man være opmærksom på, hvis man vælger at læse forordet inden selve historien.

De gode, de onde og de skyggesider, som alle harDer er fra start af nogle ret klare skurke i denne fortælling, og det er selvfølgelig let at holde af Edmund, der må gå så grueligt meget igennem. Heldigvis er historien ikke sort/hvid men sørger også for, at flere personer – herunder Edmund – udvikler sig undervejs og belyser vigtige emner såsom skyld, tilgivelse, kærlighed og troskab. Der bliver ikke sparet på de dramatiske detaljer – det kan til tider blive ret teatralsk – og det sender læseren ud på en følelsesmæssig rutsjetur, der ind imellem kan give åndenød. Selvom tempoet er roligt, så mestrer forfatteren at få spændingen til at stige, og man sidder som læser og både måber og ler, når man ser, hvordan Edmund stille og roligt opbygger sin hævn over for de formastelige. Det er dog ikke alvor alt sammen. Faktisk er fortællingen ofte præget af en munter og til tider ironisk tone, som får en til at smile af den nonchalance og snedighed, som Edmund udviser, da han stille og roligt forbereder sin hævn. Alexandre Dumas er en dygtig forfatter, og det er ikke underligt, at ‘Greven af Monte Cristo’ ikke blot er blevet en klassiker men også har inspireret mange andre forfattere. Det er en bog, jeg varmt vil anbefale. Lad dig ikke afskrække af bogens tykkelse – det er skam fin underholdning hele vejen igennem, selvom tempoet er lidt mere roligt end i nutidens romaner.