Den 8. september 2018 er FNs internationale læsedag, og Høst & Søn lancerer et digitalt inspirationskatalog tilegnet folkeskoleelever som optakt.

Måske bliver den internationale læsedag årets festligste dag i bogens tegn –  i hvert fald har Høst & Søn og Gyldendal lanceret et website med idéer og materialer til glade læsere, http://www.denkæmpestorelæsedag.dk.

Lærer kan finde masser af inspiration til indskoling og mellemtrin, ligesom der er en indgang til pædagogisk læringscenter (PLC); man kan finde frem til en forfatter, der kan kigge forbi skolen; der er konkurrence; download af plakat; artikler til lærere med mere.

Det er gratis at benytte websiden!

Websiden er bl.a. skabt med baggrund i det triste faktum, at læselysten og -færdigheden er nedadgående hos danske børn. BogMarkedet tager emnet op med kommende interviews med direktør Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening og det digitale forlag Bookbites, der står bag nytænkende undervisningsmateriale til folkeskolen.