Håkan Nesser: Eugen Kallmanns øjne

Leon har mistet sin kone og datter i en tragisk ulykke og beslutter at forlade Stockholm til fordel for den lille by K, hvor der er en ledig stilling på den lokale skole. Hvad han ikke ved er, at stillingen er ledig, fordi forgængeren, Eugen Kallmann, døde. Eller blev dræbt. Dette er uklart. Men da Leon finder hans dagbøger i det skrivebord, han har overtaget på skolen, bliver han nysgerrig og går i gang med at læse. Det skaber dog kun yderligere forvirring. Er det sandt, det der står i dagbøgerne, eller er det fiktion?

Han involverer to af sine kollegaer i sagen. Ludmilla, en kvinde fra hans fortid, som i øvrigt også var hende, der overtalte ham til at komme til K, og Igor, en stilfærdig mand, der havde en perifært forhold til den afdøde Eugen Kallmann. Sammen forsøger de sig frem som detektiv-trio, da de mener, politiet har overset en række væsentlige detaljer i forbindelse med efterforskningen af Eugen Kallmanns død.

Samtidig følger vi en række af eleverne på skolen. Andrea, som på forunderlig vis, ligner Leons afdøde datter til forveksling. Charlie, der som en af de få, havde kontakt med Eugen Kallmanns op til hans død og også var ham, der fandt ham død.

Samtidig med alt dette sker der en række ubehagelige ting på skolen. Flere af eleverne og en lærer med udlændingebaggrund udsættes for trusler og en nynazistisk gruppe af unge mennesker begynder sit indtog i K. Men så findes en af nynazisternes frontfigurer død. Hvem står bag dette?

I bund og grund foregår der utrolig meget og alligevel ingenting i denne bog. Tempoet er umanerligt langsomt. Nesser-tempo i tiende potens. Jeg er kæmpe fan af Håkan Nesser og har begejstret læst mange af hans bøger. Men denne her er simpelthen bare kedelig. Det har taget mig for evigt at blive færdig, fordi jeg simpelthen blev så træt undervejs i læsningen. Flere gange faldt jeg i søvn.

Der er dog nogle gode stunder – sproget er som altid en fornøjelse, personerne er troværdige, især kapitlerne om den unge Andrea er fangende, men jeg synes simpelthen ikke historien holder. Plottet heller ikke. Jeg blev ved til den bitre ende, fordi jeg var overbevist om, at Håkan ville overraske til sidst, men da det stod klart for mig, hvad der var op og ned på den meget meget lange introduktion, blev jeg først rigtig skuffet. Det er første gang, jeg har haft den sådan med Håkan Nesser, men denne her var bare ikke noget for mig.

Håkan Nesser, Eugen Kallmanns øjne, Modtryk, september 2017, 470 sider.