Haidar Ansari: “Jeg er den nye Haidar Ansari”

Haidar Ansari er vokset op i Kvarteret og har oplevet mere, end få kan relatere til og forstille sig, på egen krop og eget sind. Til trods for institutionalisering og forkerte valg igennem sit liv, har Haidar fundet en vej og ven i litteraturen og udgiver i dag debuten Institutionaliseret.

Hvornår begynder du at skrive tekster og hvornår bliver du opdaget af forlaget?

– For tre år var jeg til et foredrag med forfatteren Morten Pape. Jeg gik op til ham bagefter, og vi faldt i snak. Jeg fortalte, at jeg næsten lige var blevet interesseret i litteratur, og at jeg også gerne ville skrive. Han svarede, at når jeg havde noget klar, måtte jeg godt sende det til ham. Kort tid efter gik jeg i gang med at eksperimentere med at skrive digte, og ret hurtigt følte jeg, at jeg havde skrevet mit første fuldkomne digt. Kvarteret hed det, og det indleder faktisk min digtsamling næsten i den helhed, jeg skrev det i dengang. Da jeg havde skrevet 130 sider med digte, sendte jeg teksterne til Morten. Og han roste dem – troede på mig på et tidspunkt, hvor jeg ikke troede på mig selv. Han tilbød også at kontakte en redaktør i forlagsbranchen, hvilket jeg sagde ja tak til. Det blev forlagschef Simon Pasternak på Gyldendal. Resten er historie.

Hvad giver det dig at skrive og fortælle din historie? 

– Det er selvterapi. Min trofaste samtalepartner er ”blækket”, og svarene er tvetydige. Det er en god måde at bearbejde fortidens skavanker på.

Ser du dig selv som digter?

– Nej og ja. Det hele er fortsat ret nyt for mig, men på forlaget bliver jeg behandlet som en forfatter, så det agerer jeg efter.

Bryder digtsamlingen din institutionalisering og bliver den dermed den lykkelige slutning på din fortid?

– Digtsamlingen er en skelsættende begivenhed i mit liv. Det er begyndelsen på et nyt kapitel for mig. Samtidig er institutionaliseringen indgroet i mig, og den følelse af- og tiltager, alt efter hvad jeg konfronteres med, og i hvilken sammenhæng jeg indgår. Men nu, hvor jeg er ved at blive udsluset til samfundet, regner jeg med, at følelsen af institutionalisering automatisk vil glide længere og længere væk.

Der er masser af råhed i form af vold, sex, stoffer og kriminalitet i bogen og alligevel er der et spor ensomhed i din digtsamling. Tror du, der er flere, der kan se sig selv i den?

– Jeg tror, at enormt mange mennesker i gademiljøet kan relatere til jeget i min digtsamling. Vi er omringet af mennesker, men alligevel alene. Vores venskaber er flygtige.

Ærlighed koster. Får din bog personlige konsekvenser for dig?

– Digtsamlingen er ikke udkommet endnu, så det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Men jeg kan sige, at jeg ikke forventer, at digtene får negative personlige konsekvenser for mig. Indtil videre har jeg heldigvis modtaget enormt mange kærlige tilkendegivelser og applaus fra kvarteret.

Sammenligningen vil komme! Er du den nye Yahya Hassan?

– Nej, det er jeg ikke. Jeg er mig selv. Jeg er den nye Haidar Ansari.

Foto: Simone Lilmoes/Gyldendal