Historien fra “Der vokser et træ i Mostamägg” af Britt Karin Larsen, fortsætter i “Himmelbjørnens skov”. Forlaget præsenterer den som “den fritstående fortsættelse” af seriens […]
Historien fra “Der vokser et træ i Mostamägg” af Britt Karin Larsen, fortsætter i “Himmelbjørnens skov”. Forlaget præsenterer den som “den fritstående fortsættelse” af seriens første bind. Det er jeg så ikke helt enig med dem i. “Himmelbjørnens skov” har samme persongalleri, og historien fortsætter hvor “Der vokser et træ i Mostamägg” slap.
Forlaget skriver:
I Tanelis fravær kæmper Lina, Oluf, Jussi og de andre børn med at genopbygge det nedbrændte torp Mostamägg, men fogedens mænd truer. Denne gang tager den medrivende historie os også med til datidens Christiania og Akershus fæstning, hvor slaverne hugger sten til byens nye universitet.
Forfatterens stemme og fortællestil er lige så fantastisk som den var i fortællingens første bind. Sproget er lidt “gammeldags”, og flyder let. Samtidig er der en dyster stemning over sproget og fortællingen, der understreger det fortalte virkelig flot. Fortælleren og det fortalte smelter sammen, og “Himmelbjørnens skov” bliver en enhed, der fortæller historien om skovfinnerne, der i 1800-tallet levede på grænsen mellem Norge og Sverige. Man kan dufte de store skove, se søerne og de fattige mennesker. Men man kan også se deres ranke rygge og deres stolthed.
Det tager tid at læse Britt Karin Larsens bøger. Fortællingen, sproget, og ikke mindst forfatteren selv, kræver det. Jeg kan kun anbefale at man tager sig den tid, og for en stund flytter ind i de store svenske/norske skove, til Lina, Jussi, Taneli og alle de andre. De bliver nære venner, som man ikke har lyst til at forlade igen. De lever hårde liv, hvor sult, fødsel og død er naturlige dele af livet. Fattigdommen er stor, og boligforholdene elendige. Men det er som det er, og jeg har aldrig fornemmelsen af at de længes efter noget andet, noget større eller bedre.
“Himmelbjørnens skov” er andet bind i forfatterens syv-binds saga om skovfinnerne. Britt Karin Larsen er selv af skovfinneslægt, og det er meget tydeligt at hun er stolt af sit ophav.
Forfatter:
Britt Karin Larsen
Forlag:
Gyldendal
Udgivet:
2016
Sider:
277
Kategori:
Roman, historisk
Anmeldt:
24.03.2020
Af samme forfatter
